120 / 158
presninger og Vilkaarligheder fra Hyrebassers, Værtshusholderes og lignende Personers Side, og ikke for
at forhindre ham i at skaffe sig Virksomhed ved egen Hjælp.
Kjobenhavn, den (i. Januar 1897.
Mc(1
Ærbødighed
Wm . Andersen,
tung. Formand for Maskinmestrenes Forening.
Hermed forstummede denne Sag for en Tid; men blev senere mundtlig
drøftet ved en Konference mellem Foreningens Formand og Hr. Forhyringsagent
J
e p s e n
i Sø og Handelsretten. Senere har man intet hørt hertil, ikke desto mindre
har Bureauet udfoldet en stor Virksomhed til Gavn for Medlemmerne, hvilket
fremgaar af, at sidste Aar har dette anvist Pladser for
134
Maskinmestre.
Skønt man her arbejdede ihærdigt for at skaffe Medlemmerne Ansættelser,
tabte man dog ikke Opmærksomheden for, om Forhyringsforholdene vare i Over
ensstemmelse med Lovene, og man fandt paa dette Omraade snart Lejlighed til at
undersøge ny tvivlsomme Bemandingsforhold, idet man erfarede, at der i flere
Tilfælde sejledes med én Mester forlidt ombord i Skibe, der befarede Middelhavet,
og for at faa dette Forhold undersøgt indgav Bestyrelsen nedenstaaende Klage til
Indenrigsministeriet.
Til Iuden rigsministeriet.
Ved forskellige Lejligheder er Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening bleven gjort opmærksom
paa, at nogle herværende Rhederier lade Dampskibe med Maskiner paa over 500 HK. gaa i Fart paa
Middelhavet uden at være forsynede med den 3die Maskinmester af 2den Klasse, som i Henhold til
Lov af 25. Marts 1892 om Sønæringen m. m. § 3, 3. Stykke udkræves til saadan Fart.
Bestyrelsen indgav i denne Anledning ved sin fungerende Formand i Maj Maaned f. A. en Klage
til Politidirektøren i Kjobenhavn over, at Dampskibsselskaberne »Danmark« og »Det dansk-russiske
Dampskibsselskab« havde ladet de dem tilhørende Skibe »Helge«, »Peter Berg« o g s»Johan Siem« gaa i
Fart paa Middelhavet uden at være forsynede med den lovbefalede 3die Maskinmester.
Til de Politirapporter, der i Anledning af Klagen bleve optagne, indrømmede begge Rhederierne
Rigtigheden af de i Klagen anførte faktiske Omstændigheder, men hævdede tillige, at de nævnte Skibe
ikke havde været forpligtigede til at have en 3die Mester, da de ikke vare hievne udklarerede til Farten
paa Middelhavet lier fra Landet, men fra engelske, hollandske og franske Havne. Til Støtte for denne
Opfattelse henviste Rhederierne til en under den 11. September 1895 afsagt Sø- og Handelsretsdom
(»Ugeskrift for Retsvæsen« for 1896, Pag. 21), ved hvilken den tiltalte Skibsfører i et ganske lignende
Tilfælde var bleven frifunden, da han havde forklaret, at han ved Afrejsen herfra til England ikke
havde vidst, at han fra England skulde afgaa til Middelhavet, og da det ikke var bleven bevist, at han
havde villet omgaa Bestemmelsen i Sønæringslovens § 3, 3. Stykke.
Politidirektøren foretog herefter ikke mere i Anledning at Klagen, og det blev tilkendegivet
Klageren, at Undersøgelsen forst vilde blive optagen, hvis der kunde anføres positive Data for at Rhede
rierne, ved Skibenes Afrejse herfra, havde maattet være vidende om, at de vilde komme i Fart paa
Middelhavet.
Uden at ville paastaa, at der i det ovennævnte eller andre lignende Tilfælde, der ere komne til
Bestyrelsens Kundskab, foreligger en Overtrædelse af Sønæringsloven, har Bestyrelsen for »Maskinmestrenes
Forening« dog anset det foi' rigtigst at henlede det høje Ministeriums Opmærksomhed paa den lette Adgang
der herefter er aabnet til at omgaa nogle af Bestemmelserne i Sønæringslovens §
8
, og at anmode Mini
steriet om at træffe de Foranstaltninger, som det maatte anse for hensigtsmæssige foi at foihindie, at
saadan Omgaaen finder Sted.
Kjobenhavn, Lille Strandstræde 18, tlen 21. Januar 1897
J
’
Allerærbødigst
Wm. Andersen,
f. T. Formand.
—
111
—