ikke overfor et saa sandsynligt grovt Lovbrud selv maatte finde Anledning til at bestemme afholdt en
formelig Kontrolprøve af den indicerede Hestekraft — men Overskønnet vil sikkert gennem en Kritik
af de foreliggende Diagrammer ni. v. se sig i Stand til at kunne paavise og statuere, at den nu opgivne
Hestekraft er betydeligt under den, som Maskinen efter Lovens Bestemmelse skal angives til, og at Ned
sættelsen kun er sket for at omgaa §
8
i Lov
0111
Sønæringen. Da nu imidlertid dette Spørgsmaals
Afgørelse er af saa indgribende Vigtighed for Maskinmester-Foreningen, skulle vi herved erklære, at
denne eventuelt er villig til at afholde de med et sligt Overskøn forbundne Omkostninger.
Men ogsaa for det rejsende Publikums Sikkerhed maa det selvfølgelig være af stor Betydning, om
D. F. D. S. vilkaarligt f. Eks. skal kunne lade et Skib som »Gefion«, der kan optage 1000 Passagerer,
sejle med kun 1 — én — Maskinmester, da denne Mand tilmed ikke vil kunne udholde uafbrudt at
passe sin Maskine og, som det ogsaa kan bevises i et bestemt Tilfælde — selv om saadant ikke maatte
være sket oftere, hvad dog næppe er rimeligere andet — har maattet overlade Pasningen af sin Maskine
fra godt forbi Trekroner til omtrent Lodsbaaden ved Malmø til en Medhjælper, der ikke er Mester.
Hvad Ulykke der kan afstedkommes ved mindre Paapasselighed og Samvittighedsfuldbed eller ved Over
bebyrdelse af en Funktionær med et saa ansvarsfuldt Hverv som en Maskinmester, er jo i altfor frisk
Minde til at det behøver at berøres, hvorfor Bestyrelsen ogsaa sikkert haaber paa, at der af den Grund
vil blive skredet ind fra det høje Ministeriums Side.
Kjøbenhavn, den 29. August 1897.
Bestyrelsen
for »Maskinmestrenes Forening«
Win. Andersen,
Formand.
Denne Skrivelse gav Anledning lil en Interpellation i Rigsdagen, der resul
terede i følgende Forhandling, der er aftrykt efter Rigsdagstidenden.
MASKINMESTRENE OG RIGSDAGEN.
Opmærksomheden henledes paa, at under Fortsættelsen af første Behandling
af Finanslov fra 1. April 1897 til 31. Marts 1898 udtalte Hr. Folketingsmand,
Kommandør
B o j e s e n
den 14. Oktober 1897 og Hs. Eks. Indenrigsminister
B a r d e n -
f l e t h
den 22. Oktober — som nedenstaaende Referat af Rigsdagstidende gen
giver — i Rigsdagen.
S.
R o j e s e n :
Der er et Spørgsmaal, jeg gerne vil tillade mig at henvende til
den ærede Indenrigsminister eller til den ærede Finansminister — jeg véd ikke
bestemt, hvem der har med det at gøre — angaaende en Sag, som spiller ret
væsentlig ind i Samfundsinteresserne, om jeg saa maa sige. Der er en Sønærings
lov af 25. Marts 1892, som i sin §
8
har bestemt det Antal af Maskinmestre, der
skulle ansættes paa Dampskibe, eftersom de ere »ikke over 100 Hestes Kraft«,
»over 100 Hestes Kraft« eller »over 500 Hestes Kraft«. Der er nu i Det forenede
Dampskibsselskab foretaget en Forandring i den senere Tid, som synes at være
af ret betænkelig Natur; man har sat Hestekraften ned for Skibe, der vare paa
700 og 600 Hestes Kraft, til 490 Hestes Kraft og er altsaa kommen lige akkurat
under Grænsen 500. Følgen deraf er, at de har kunnet reducere Antallet af Maskin
mestre om Bord i disse Skibe, saaledes at man, naar Skibene komme under 500
Hestes Kraft, klarer sig med
1
Maskinmester i Stedet for, at man tidligere, da de
vare paa 500 eller derover, maatte have 2; der staar meget nøjagtige Bestemmelser
desangaaende i Loven, som ikke kunne være til at tage fejl af. Da dette Spørgs-
maal griber ind ikke alene i en saa vigtig Stands Forhold herhjemme som Ma
skinmesterstanden, men ogsaa i den hele Sikkerhed, hvormed man bevæger sig
— 116 —