128 / 158
5. Grosserer-Societetets Kommité.
(i. Fællesrepræsentationen for Samvirken mellem Repræsentanter for den danske
Handelsstand.
7. De samvirkende Fagforeninger.
8
. Dansk Fiskeriforening.
Den største Del af disse Organisationer er
Fællesorganisationer.
Det vil ses, at de under
2
,
3
,
4
,
(i, 7 og
8
opførte Foreninger ere en Sammenslutning af lokale Foreninger, spredte over hele Landet, og
det er utvivlsomt, at det er denne Omstændighed, der i første Række har bidraget til deres indflydelses
rige Stilling. Det er nemlig klart, at naar Administrationen og Lovgivningsmagten ønske sagkyndig Vej
ledning, saa kan de ikke søge denne hos Foreninger, der repræsentere lokale Interesser eller Særinteresser
af anden Natur. Den Betingelse, de absolut maa stille, er, at de paagældende Organisationer udtrykke
vedkommende Næringsvejs samlede Interesser, at de ere et fuldt og gyldigt Udtryk for de fælles Inter
esser i den Stand, de repræsentere. Hertil kommer, at en Organisation, der saaledes repræsenterer en
Stands samtlige fælles Interesser, optræder med en ganske anden Vægt og Autoritet paa denne Stands
Vegne, end de enkelte Organisationer kunne gøre det.
Den Udvikling, som de faglige Organisationer
saaledes i vorTid have taget, er ogsaa af andre
Grunde til deres Gavn. Den gør det nemlig muligt,
at saavel de mere begrænsede Interesse;’ som de
større og fælles Interesser i lige Grad blive varetagne. Fællesorganisationen indskrænker nemlig ikke i
mindste Maade de enkelte Organisationers Virksomhed. Som Regel rummes der jo inden for samme
Stand forskelligartede Interesser, og naar disse hver for sig ere af et saadant Omfang, at de kræve en
særlig Organisation til deres Varetagelse, saa dannes denne før eller senere, og naar denne Udvikling er
fuldendt indenfor Standen, saa ere alle Særinteresserne i denne organiserede. Men ingen af disse Orga
nisationer formåar alene at varetage Standens fælles Interesser, dens Interesser udadtil. Hertil er en
Sammenslutning af de enkelte Organisationer nødvendig, og at finde de rette Former for en saadan er i
vor Tid en vigtig Opgave for dem.
Naar vi nu overføre ovenstaaende almindelige Betragtninger paa Forholdene i
vor Skibsfart,
saa
tør det vistnok siges, at den ene af de Opgaver, der saaledes paa dette Omraade foreligger, er i det væ
sentlige løst, idet de Særinteresser, der her fremtræde, alle have skabt sig tidssvarende Organisationer.
Dette vil formentlig fremg'aa af nedenstaaende Fortegnelse over en Del af de Organisationer, der findes
indenfor Sømandsstanden :
Foreningen til Søfartens Fremme.
I)ampskibsrederi-Foreningen.
Dansk Sejlskibs-Rederi-Forening.
Den atm. danske Skibsførerforening af lS7'i.
Skipper-Foreningen i Kjøbenhavn.
Foruden disse Foreninger kan nævnes Sømands-Foreningen, forskellige Skipper-Foreninger i det
øvrige Land, Maskinmester-Foreningen og nogle Assurance-Foreninger.
Det vil ses, at i ovennævnte Foreninger ere repræsenterede i hvert Fald den største Del af de for
skellige Interesser indenfor Sømandsstanden. Dampskibsrederne, Sejlskibsrederne, Skibsførerne og Sømæn-
dene have alle deres Organisationer, der arbejde hver indenfor sit Virksomhedsomraade. Skønt det saaledes
vistnok maa erkendes, at ydre Former for Varetagelse af disse forskellige Gruppers særlige Interesser ere
tilvejebragte, er det dog paa den anden Side sikkert, at Skibsfarten, skønt den hører til vort Lands bety
deligste Næringsveje, ikke tilnærmelsesvis har forstaaet at skaffe sig den Indflydelse paa Ledelsen at sine
egne Anliggender som de øvrige Næringsveje. Denne Mangel er traadt tydeligt for Dagen, hver Gang der
har været Tale om eller er blevet gennemført administrative eller legislative Foranstaltninger af Betydning
for Skibsfarten; man vil ikke, ved at gennemgaa disse Foranstaltningers Tilblivelseshistorie, i tilstrækkelig
Grad kunne spore Skibsfartens Institutioners Indflydelse paa dem.
Aarsagen til dette uheldige Forhold er utvivlsomt Manglen af en
fælles Repræsentation
for Skibs
farten og de til denne knyttede Interesser. Kun en saadan vil formaa at skaffe sig' den Indflydelse,der
er nødvendig for at sikre Skibsfarten en virkelig ledende Stilling ved Varetagelsen af dens offentligeIn
teresser; den vil overfor Administrationen og Lovgivningsmagten have en Autoritet, som ingen af d e l-m
eninger, der repræsentere særlige Interesser, nogensinde vil kunne erhverve sig, og den vil, naai den ved
sin Sammensætning bliver et virkeligt og kyndigt Organ for Skibsfartens fælles Anliggendei, have Magt
til med Virkningat tage Initiativet til Reformer, der ere i Skibsfartens Interesse.
Medens ensaadan Institutions Formaal i Almindelighed formentlig altsaa fremgaar af dens hele
- 119 —