127 / 158
Antallet af Maskinister i Forhold til den indicerede Hestekraft, hvorfor det kan
være af Betydning, at faa denne nedsat. Efter de Undersøgelser, der ere foretagne
af den vedkommende Konsulent for Registreringskontoret, er Resultatet noget
tvivlsomt, da det bevæger sig paa Grænsen af det vigtige Tal 500. Dette har for
anlediget Ministeriet til at tage Sagen op til nøjere Undersøgelse, og mulig kan
det bevirke, at man gør den Opgørelse om igen, som i sin Tid er foretagen af
Kontoret. Jeg skal ikke udtale mig bestemt herom i Øjeblikket, men man vil
ikke gaa den Vej, som det ærede Medlem anviste, nemlig at lade foretage et Over
skøn. I Henhold til Sønæringslovens § 19 vil man ikke kunne gaa den Vej, da
denne Bestemmelse sigter til det Tilfælde, at der foreligger Uoverensstemmelse
mellem vedkommende Bhederis og Registreringskontorets Ansættelse af Heste-
kraften; men det skal være mig magtpaaliggende at tinde en Udvej til at komme
til en endelig Bestemmelse af Hestekraften, da det for Sunddampernes Vedkom
mende er af Interesse at faa en forsvarlig Bemanding af Skibenes Maskiner paa
Grund af de mange Menneskeliv, her staa paa Spil. Sagen vil være Genstand for
Ministeriets nærmere Undersøgelse.
Foreløbigt var der altsaa ikke mere at udrette i denne Sag, og vi ville der
for omtale et nyt Virkefelt, som Foreningen imidlertid kom ind paa.
Dette fremkom, grundet paa den fremstaaede Tanke om Oprettelsen af
»Fæl
lesrepræsentationen for dansk Skibsfart
«, fra hvilket Udvalg vi modtog Indbydelse
til at danne nævnte Forening. Vi henvise hertil i aftrykte Skrivelse fra Febr. 1897.
Vort Søvæsens Administration er, som bekendt, fordelt mellem en stor Del forskellige Grene af
Forvaltningen, idet den sorterer under ikke mindre end
6
af Ministerierne: Indenrigsministeriet,
Landbrugsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsm inisteriet og Marineministeriet.
De betydelige praktiske Ulemper, der ere forbundne med denne Mangel paa. Centralisation, foroges meget
derved, at Administrationen ikke indenfor sine Rammer raader over den Sagkundskab, der er fornøden
baade i legislativ Henseende og hvad angaar de Afgørelser, der træffes ad administrativ Vej. Imidlertid
ere disse uheldige Forhold ikke særegne for Søvæseuets Administration, men gælde i lige saa høj Grad
for de øvrige Næringsveje. At ændre dem ved at omforme Administrationen, saaledes at den praktiske
Sagkundskab blev tilstrækkelig fyldigt repræsenteret i denne, vilde være overmaade vanskeligt, og det
vilde næppe lykkes Søvæsenets private Institutioner, om de forsøgte at gennemføre en saadan Reform, hvis
Omfang jo er særdeles betydeligt.
For at raade Rod paa disse Forhold og for at sikre sig Indflydelse paa de Afgørelser, der træffes
ad administrativ Vej, saa vel som paa de Lovforslag, der af Regeringen forelægges Rigsdagen eller ved
privat Initiativ indbringes i denne, have de forskellige Næringsvejes Organisationer søgt at træde i di
rekte Forbindelse med Administrationen og Lovgivningsmagten, saaledes at de erhvervede 'sig den størst
mulige Indflydelse paa de Afgørelser, der træffes, og saaledes at de saa vidt muligt sikrede sig mod, at
disse Afgørelser siode i Modstrid med deres Interesser. Administrationen har paa den anden Side i vid
Udstrækning hos disse Organisationer søgt den Sagkundskab, som den har Brug for og ikke selv raader
over, og der er saaledes mellem Administrationen og Lovgivningsmagten paa den ene Side, og de forskellige
Næringsvejes Organisationer paa den anden Side, skabt et Samarbejde, der i høj Grad har gavnet disse.
Blandt saadanne private Institutioner, der paa denne Maade fornemmelig have skaffet sig Indflydelse,
og hvis Virksomhed har sat tydelige Spor i den Lovgivningsvirksomhed og de administrative Bestem
melser, der vedrøre dem, kunne nævnes:
1. Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.
2.
De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift.
3. Foreningen af jyske Landboforeninger.
4. Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk.
— 118 —