33 / 158
I).
Betegner de Udlændinge, som have været Maskinmestre paa udenlandske Skibe, men ikke
paa danske Skibe. Al' dem er der 3.
Under »C eller D« have vi opført de Udlændinge, som vi kende, men med Hensyn til hvilke
vi ikke have kunnet forskaffe os Oplysning om, hvorvidt de hører under Klasse
C
eller Klasse
D.
Heraf er der 12.
De endelig, ved hvilke intet Bogstav er anført, ere Saadanne, om hvilke vi slet ingen Oplysning
have kunnet tilvejebringe. Af dem er der 47.
Det freiugaar altsaa af denne Oversigt, der er affattet med saa stor Omhu, som det har været
os muligt, at medens der kun var to Danske, om hvilke det vides, at de have erholdt deres Kvalifikation
ved Fart med udenlandske Skibe før 1. April 1878, er der tre Udlændinge, der er i samme Tilfælde, og
ved Siden heraf er der tolv Udlændinge, som vi kende, men om hvem vi ikke vide, hvorvidt de have
faret med udenlandske eller med danske Dampskibe. Vi holde os imidlertid overbeviste om, at i det
mindste nogle af disse ikke have faret med danske Dampskibe inden 1. April 1878. Af det ret betyde
lige Antal, nemlig 47, hvorom vi slet ingen Oplysning have kunnet skaffe os, er det muligt, at der er
en ganske enkelt Dansk, som ikke har havt anden Kvalifikation end Fart med udenlandske Skibe, men
dette er sikkert ogsaa Tilfældet med flere Udlændinge under denne Klasse, og vi tro derfor af disse for
skellige Tal at kunne uddrage det Resultat, at den omhandlede Bestemmelse ingenlunde er kommen
Indlændinge tilgode i større Udstrækning end Udlændinge.
Der er derfor ingen Tvivl om, at Forholdet i saa Henseende fremtidig mere og mere vil blive til
Skade for de Danske; thi medens det nu vil være en ren Undtagelse, at der vil dukke danske Maskin
mestre op, der ikke have løst Certifikat, og som før 1. April 1878 kun have faret med udenlandske
Skibe, er det ubegrænset, i hvilken Udstrækning Udlændinge endnu i mange Aar ville kunne benytte
den omtalte Bestemmelse til at trænge sig ind i den danske Maskinmesterstand. Nabolandenes Over
produktion i denne Branche vil naturligen søge hertil, og det turde i saa Henseende være et Fingerpeg,
at efter hvad vi have erfaret, have en hel Del svenske Maskinmestre i det sidste halve Aar løst Certifikat
her, ligesom det ogsaa af visse Personer nu skal blive drevet som en Slags Forretning at skaffe svenske
Maskinmestre Certifikater her. At de, der saaledes fra deres eget Land søge til Nabolandet, sædvanlig
ikke vil høre til de hedste og solideste Kræfter, tør vistnok ogsaa forudsættes.
Naar nu til alt dette kommer, at ifølge Lovgivningen i Tyskland og England ingen Udlænding
kan faa Plads som Maskinmester i disse Lande, uden at tage den der anordnede Eksamen, og at for
Sverrigs og Norges Vedkommende Udlændinge ikke der kunde finde Ansættelse, undtagen naar Indlæn
dinge ikke kunne erholdes, og at der altsaa paa dette Omraade mangler Gensidighed, vil det høje Mini
sterium vistnok tilgive os, at vi paany bringe dette for den danske Skibsfart ikke uvigtige Spørgsmaal
paa Bane.
Vi formene, at denne Bestemmelse burde ændres saaledes, at den kun finder Anvendelse paa
Danske, og da den overhovedet ifølge sin særegne Karakter formentlig kun egner sig til at være en
Overgangsbestemmelse, vilde det vistnok være tilstrækkeligt at der blev indrømmet Indlændinge en Frist
af f. Eks. 1 Aar til at forskaffe sig det fornødne Certifikat, saa at Bestemmelsen derefter ikke længere
kunde komme til Anvendelse.
I Sammenhæng med dette Spørgsmaal skulle vi derhos berøre, at der vistnok hos de forskellige
Autoriteter, der udstede Maskinmester-Certifikater, gør sig en forskellig Praksis gældende med Hensyn
til de Bevisligheder, der forlanges, og formene vi navnlig, at Attester fra udenlandske Rhedere eller Skibs
førere — hvilke ifølge Forholdets Natur meget vanskelig lade sig kontrollere — burde være behørigt
tidimerede eller deres Ægthed og Troværdighed paa anden Maade bekræftet.
Medens det med Hensyn til Skibsførere og Styrmænd er ganske naturligt at klassificere Fartøjerne
efter deres Lastedrægtighed, er det med Hensyn til Maskinmestrene, formentlig ikke Skibets men Ma
skinens Størrelse, hvorpaa det bør komme an. Naar der nemlig i et Skib af betydelig Lastedrægtighed
kun er anbragt en mindre Maskine, vil dennes omhyggelige Pasning forholdsvis ikke have saa stor Be
tydning for Skibet, som hvor dette alene har sin Dampkraft at støtte sig til, eller hvor det, for at kunne
opna'a en betydelig Hastighed, er forsynet med en forholdsvis stærk Maskine.
Vi tillade os derfor at
foreslaa, at der ved en eventuel Revision af Loven blev for Maskinmestrenes Vedkommende i Stedet for
en vis Tonsdrægtighed sat et vist Antal nominelle Hestes Kraft, og skulle vi i saa Henseende henstille,
at der, hvor Loven for 20 Tons Lastedrægtighed sætter 12 Hestes Kraft, og i Stedet for 150 Tons 100
nominelle Hestes Kraft.
Som et efter vor Formening meget væsentlig Punkt ville vi endelig tillade os at berøre, at
Loven ikke gør nogen Forskel mellem de forskellige Arter af Dampskibe. Det forekommer os nemlig,
at medens man vistnok med Hensyn til Fragtdampere og Bugsérdampere ikke bør stille for store For-
- 24 —