150 / 202
141
vinger alene og in gen anden udi V ib o rg stift og b y
eneret paa der at an læ gge, ind rette og v ed ligeho lde
udi fo rsva rlig stand et b og trykk e ri til n y tte fo r dem ,
som noget udi s am m e vil la d e try k k e, dog skal h an
i alle m aader tilbø rligen rette og fo rh o ld e sig efter
loven og andre om b og try kk e rie r u dgan gn e fo ro rd
ninger, saa at ik k e nogen anden ud i de d enn em allern .
forundte p rivilegier derved fo rnæ rm e s.125) — I 17 72
blev han m ed lem a f det m ed ic in sk e selskab .
Da
Mangor
h ø rte, at
Saxtorph
og
Callisen
va r b le
vet pro fesso rer, tæ n k te h an sig aabenbart m u ligh ed en
af ogsaa at ku n n e opn aa en saadan stillin g . H an søgte
5
6
ugers o rlov i m a j 1 7 7 4 og fik den bev ilget 28
m a j.126) H an r e jste da fo rm e n tlig til K øben h avn og
under sit oph old h er ind sen d te h an 1 5 ’ ju li 1 7 7 4 fø l
gende a n s ø g n in g :127)
»F ra den tid je g beg ynd te at fa a nogen in d sig t i
medicinen og fo rn em m e lig siden je g p rom o ve red e til
doctor, som v ar 1 7 6 4 , h a r je g stedse anvend t al den
tid, jeg h a r h a ft tilovers fr a m in e fo rre tn in ge r paa
at blive b ek v em til at docere i m ed icin en og fo rn em
melig den p a to lo g isk e og p ra k tisk e del d era f, sa a som
samme stedse h a r m an g le t en ord en tlig og egen læ rer
her ved vo rt u n iversitet. N u tror je g uden at fo r tjen e
navn af fo rvo ven , at je g kund e fo rsv a re den p o st som
offentlig læ rer i b em eld te del a f m ed icin en , og jeg
haaber, at m in h id til v iste op fø rsel skal væ re borgen
for, at jeg aldrig skal efterlad e at b live en stæ rk og
nyttig borger, i h va d em bede je g end b liver sat. Jeg
har i den tid je g h a r væ ret ph y sicu s i J y llan d h a ft en
vidtløftig og ved Guds b istan d m eg et ly k k e lig p ra x in ,
og da jeg aldrig, en ten n a t eller dag, v in ter eller som
mer, h ar næ gtet n og en , fa ttig eller rig, m in b istan d ,