151 / 202
142
endog n aa r je g fo rm e d e lst m ø rk e , v e jen e s besvæ rlig
h ed og v in teren s haa rdh ed h a r m a a tte t rejse m ed ø jen
syn lig liv sfa re undertiden uden at k u n n e ven te eller
fa a en sk illin g s b eta lin g , saa tro r je g at h av e saa god
en sam v ittigh ed som m it em bed s strengeste iagttagelse
k an give, og je g tør vove at h aab e m in konges naade.
— T ø r je g da h aab e a llern aad ig ste k on ge den lykke
at b live b e sk ik k e t til p ro fe sso r m ed icinæ designatus i
det m ed ic in sk e fa cu lte t ved dette u n iv e rsité ! da
saadan m in b e stem m e lse v ild e end y d erm ere opmun tre
m ig til m ed saa m egen større alvo rligh ed som sikker
hed at anvende m in flid til dette ø jem ed . Universitetet
træ nger til flere læ rere i m ed icin en og fo rn emm elig i
disse dele, det næ gter in gen , som kend er det, og dette
sa a v elsom den ly k k e m in h r. p r o fe sso r
Saxtorph
og
p r o f.
Callisen
h a r h a ft, da de begge, sk øn t en del aar
yng re doctores end je g , er efter an sø gn in g bievne pro
fessores designa ti, hver i sin del a f m ed icin en , giver
m ig haab om ly k k e i m it an søgende. M a a sk e og saa
dan ly k k e ku n d e væ re o pm u n trin g fo r landphysicis,
n aa r de, som saa m ø js om m e lig m a a a rb ejd e fo r deres
m edbo rgeres fre lse, uden o fte st at n yd e eller haabe
nogen p ropo rtion erlig b eta lin g , ku n d e efter nogle aars
b esvæ rlighed ven te at fa a roligere levebrød .«
D enn e an sø gn in g er næ ppe h e lt k lo g t a ffa tte t, for
den ind eh o ld er en slags k ritik a f fa cu ltetet, der siges
aldrig at h av e h a ft en o rd en tlig læ rer i patologi og
p ra k tisk m ed icin , og det b lev næ ppe bedre ved at han
den 2 ’ augu st 1 7 7 4 send te en supp lerend e ansøgning
til c a n c e llie t:128)
»S id en je g u n derd an . in d g av m in an søgn in g om at
b live p r o f. m ed icinæ d esigna tu s h er ved universitetet,
h a r je g hø rt, at h r. ju stitsr a a d
Friis Rottbølls
sygdom