152 / 202
143
desværre saaledes vedvarer og tiltager, at h an ik k e kan
læse over b o tan ik en , m en at ogsaa denne del a f m e
dicinen tillige m ed den b o tan isk e h ave fa tte s fo re
læsninger, og en v ica riu s i den hen seende anses n ød
vendig. Jeg giver m ig d e rfo r herved den u n d e rd an ig
hed herved at tilbyd e m ig , at d ersom D . K . M . vilde
have den naade fo r m ig at b e sk ik k e m ig til p r o fe sso r
medicinæ her ved un iversitetet, vil je g p a ata ge m ig at
læse over b o tan ik en , som h an s v ica riu s, in d til Gud
igen fo runder h am sin h elb red . D en a rb e jd som h ed , je g
har vist i m it h id til fø rte em bede, haaber je g kan
være borgen fo r, at je g ik k e skal m an g le p a a flid i
dette, m en fu ld k om m e n stræbe at give den studerende
ungdom al fo rn ød en und e rv isn in g i b o tan ik en .«
Kort efter
Mangor
k om
Johan Henrik Schønheyder
med sin an søgn ing . H an v a r fø d t 7 ’ ju n i 1 7 4 4 i K ø b e n
havn, søn a f den m eg et b ekend te licen tierede operatør
og fød se lsh jæ lp er
Johannes Franciscus Schonheyder.
Han blev studen t 1 7 5 7 , v a r ud en lan d s 1 7 6 5— 1 7 6 8 ,
imm atriku leret i L eyd en 1 7 6 5 , tog m ed ic in sk exam en
1768 og b lev dr. m ed . s am m e aar. H an v ar derpaa
læge ved p leje stifte lsen fra 1 7 7 0 , ved søkad ettern e
1771— 1772, va r m ed stifte r a f m ed ic in sk selskab
1 1
*
oktober 1772 og læ ge ved v a jse n h u se t og ved St. H an s
hospital fra 1 7 7 3 . H e r a f frem g aa r, at
Schonheyder
var
en m and , som h avd e u a lm in d elig m an g e o ffen tlig e
hverv, og han m a a h av e væ ret ret anset. G an ske v ist
fortælles det,129) at h an ik k e fo rsva rede sig h eld igt
mod et angreb i A d re ssea v isen 1 7 7 2 , m en d era f kan
man næppe slu tte n og et sæ rlig u fo rd elag tig t om h am .
Han havde ogsaa fo rsø g t at h o ld e fo relæ sn in ger fo r
de studerende, m en det skal ik k e være b levet til n oget.