157 / 202
148
til læ rerem beder, m en under disse om stænd igheder
ik k e h a r aarsag at ku ltivere dem . B illig sku lde og
saadann e literati, som v ilde søge om designation til
p ro fesso ra ter fø rst aflæ gge o ffen tlig e prøver paa deres
m ere end sæ dvan lig ud strak te v id en skab og besynder
lig fæ rd igh ed til fo relæ sn in ger og andre academ iske
øvelser.«
D ette svar, som er undersk revet a f de to m ed icin
ske p ro fesso rer
Kratzenstein
og
Rottbøll,
som paa det
tid spu n k t som regel ik k e v ilde tage de to designati
m ed paa raad, giver fo r det fø rste in teressan te oplys
n inger om det m ed ic in sk e stu d ium , som kund e vare
1 0
aar, og h vo r p ro fesso rern e h o ld t forelæ sn inger,
n aa r de kund e fa a skrabet saa m an g e studen ter sam
m en , at det v a r til at h olde ud at læ se fo r dem . Men
fo r det andet er det in te re ssan t at se, at de nu , to
aar efter at
Saxtorphs
og
Callisens
udnæ vnelse var
anb efa let trod s p ro f.
Holms
advarsel, nu frem fører
n etop h an s a rgum en ter m od p ro fesso res designa ti!
C on sistorium tiltraad te fa cu ltetets erklæ ring, og
kongen resolverede derefter den 2 6 ’ n ov em b er 1774,
at der in te t var at gøre ved ansøgn ingern e.
U nder disse om stæ nd igh eder v ilde det være af
største in teresse at se, hvo rledes fa cu ltetet stillede sig
overfor
Johan Clemens Tode,
som en m aan ed fø r af
slaget til
Mangor
og
Schonheyder,
n em lig 2 1 ’ oktober
1 7 7 4 v ar udnæ vn t til at være p ro fesso r designatus
m ed ret til at ascendere efter tu r ved siden af sin
stilling som h o fm ed ic u s.132) D et h a r im id lertid ikke
væ ret m ig m u lig t at find e nogen an søgn in g fra
Tode
eller nogen fo respø rgsel til fa cu ltetet eller nogen skri
velse om h am fra un iversitetet, saa m an i alt fald
ind til videre m a a gaa ud fra , at han er gaaet den