313 / 403
Hvede, som solgtes ved Auktion. Men over de kontante
Summer haves ingen Angivelse. At Pengene vakte baade Tak
nemlighed og Misundelse fremgaar af adskillige Bemærknin
ger, der af Skriveren er gjort i Regnskabsbogen efter 1740.
Vi ser saaledes, at der i Aaret 1742 fortjentes 2644 Rdlr.
»hvorfore Gud være loved«. 1749 fortjentes 6265 Rdlr., hvil
ket gav Anledning til følgende satiriske Udbrud:
»Nu synes Folk Venner, men ere ey Mindre,
T h i Falskhed vil altid et Venskab forhindre.
De artigste sjelden de ærligste ere,
T h i alle den hyckelske Kappe vil bære.«
Det følgende Aar gav kun 3250 Rdlr., men nogle saa
skævt dertil, og Skriveren skrev:
»Staa D ragør ved Herrens Hjelp, agt ingens skæve Øje.
Med det m is u n d te Brød vi os vil lade nøye.«
Her er naturligvis sigtet til Hollænderne, der ikke kunde
faa samme Part som Dragørboerne, da de ofte havde vanske
ligt ved at møde i rette Tid, og man saavidt muligt søgte
at favorisere Byens egne Folk, særlig Skipperne. Efterhaanden
slog man sig mere til Ro. 1755 indbragte kun 2090 Rdlr:
»Det er en samlet Sum, som oven er antegnet,
Den noget større blev, om mer dertil var regnet.
Men spørger Du, hvorfra skal vel det mere komme,
Jeg tror det komme vel, naar nogen Tid er omme.«
1756 indkom 3204 Rdlr.
»Den T iid nu omme er, som før vi har omskrevet,
Og Pengene er her, os lenge har omsvevet,
De ogsaa byttet blev med stor Fornøyelse,
T h i de som elsker Fred, fornøyet blev derved.«
Og Fornøjelsen steg 1765, da der indkom 7170 Rdlr.
»Gud giv os Fred og Roe, lad saa Alverden snakke,
Man gjør i Verden aldrig saa vel, man gjør hver Mand til Takke.«
Det
Bjergningsomraade,
som hørte under Dragør, strakte
sig, saa langt Øjet kunde række noget Skib, der trængte til
Hjælp1). Med saadanne havde Byens Baad og de Folk, som
*)
1
Byens nye Vedtægter af 1855 hedder det; Kommer noget Skib
paa Grund i Sigte for Dragør, afsendes til dette Byens Baad osv.
309