310 / 403
30
6
var dels en Udformning, dels en Udvidelse af de mange
gamle Bestemmelser særlig vedrørende Bjergningsvæsenet, der
stadig gav Dragør en kommunal Særstilling, ja i Virkelig
heden dannede Grundlaget for Kommunens Bestaaen. Kun af
Byen udsendte og bemyndigede Mænd maatte assistere og
slutte Akkord med grundstaaende Skibe, hedder det i Ved
tægternes første Paragraf: »Kommer noget Skib paa Grund
i S i g t e fra Dragør, afsendes til dette Byens Baad og kun
denne, for saa vidt den er tilstede, ført af Underhavnefogden,
eller i hans Fraværelse af en af Byforstanderne, og, er ingen
af disse tilstede, da af en anden vederhæftig og paalidelig
Mand med tilstrækkeligt Mandskab, hvortil ikkun maa benyt
tes Folk, der er berettigede til at erholde fuld Mandspart. . .«
Baadens Fører maatte da lade ud f ø r e An k e r for Skibet og
eventuelt paabegynde Bjergningen ved at give Signal til »Sjou«
til det indskrevne Mandskab og Lægtere, der holdt sig klar
paa Havnen. For D e l i n g e n fastsattes helt nye Regler, hvor
ved de af Byens Folk, der levede af Søen, fik betydelige
Fortrin frem for de andre Beboere. Kun de, som havde »Sø
vant« paa deres Patent og var fyldt 18 Aar, kunde faa fuld
Mandspart. Halv Mandspart fik de søvante under 18 Aar og
de ikke søvante over 18 Aar, medens de yngre ikke-søvante
kun fik en kvart Mandspart. Syge og gamle Folk skulde efter
samme Regler nyde fuld eller halv Mandspart, og 60 af Byens
ældste Enker skulde have 1 Mark af hver 1000 Rdlr., som
Bjergningen indbragte. Fo g d e n skulde have 3°/0 af Akkord
summen og 2 Mandsparter; Byforstanderne skulde hver have
1L°L
og 2 Mandsparter, naar de var til Tjeneste ved Bjerg
ningen, ellers 1 Mandspart. De af Byens Bestyrelse udnævnte
Formænd ved Bjergningerne fik ogsaa 2 Mandsparter, og
Byens øvrige Funktionærer fik hver 1 Mandspart.
Naar Læg t e r e behøvedes til Hjælp, kunde i Sommerhalv-
aaret ethvert Fartøj melde sig, men om Vinteren (24. Okt.—
24. Marts), naar de fleste Skibe laa hjemme i Havnen, havde
kun Smaafartøjer paa 8 Læster og derunder Ret til at del
tage, og de fik da kun en Trediedel af Bjergningssummen,
medens Fartøjerne om Sommeren fik Halvparten. Havde man
Brug for større Lægtere, skulde saadanne antages efter laveste
Tilbud. Men Byen havde selv sin Skonnert, som naturligvis