3
i i
paa følgende Maade: Saasnart et Skib observeredes grund-
stødt eller flagede for »Sjou«, gik der øjeblikkelig Bud til
Fogden og Byforstanderne, medens Havnefogden beordrede
først Byens Baad og derefter andre Skibe og Baade til at
gøre klar. Bytjeneren sendtes rundt i Byen, tudende i sit Horn
og raabende t il Sk i b s ! Mens Byens Baad forlængst var paa
Vej til Skibet med en af Byens Mænd til at underhandle med
Skipperen, var Byskriveren mødt i Havnelokalet, hvor Folk
strømmede til for at lade sig skrive, enten som personlige
Deltagere i Sjouen, eller som Skippere paa de Fartøjer, der
kunde blive Brug for, og ved Signal fra Skibet kaldtes til
Bjergningsstedet. Kort sagt: der blev Liv og Røre i Byen,
ja i Hollænderbyen med, thi ogsaa her tog man længe Del
i Byttet; og Folk fra Dragør, som havde Arbejde hos Bøn
derne, kastede Værktøjet, da de personlig maatte melde sig
ved Protokollen for at faa Part i Delingen, naar den ventede
Sum en Gang kom til Udbetaling.
A k k o r d s l u t n i n g om Bjergning maatte efter Vedtægten
indgaas af den, der først kom ombord i det grundstødte Skib,
paa alle Bjergeres Vegne. Men efter Vedtægten af 1732 skulde
den Baad, der sejlede ud til Skibet, have en af Byens 4 Mænd
med til at slutte Akkord, og kunde dette ikke lade sig gøre,
eller hvis Skipperen selv kom iland, skulde det straks gives
de 4 Mænd og Fogden tilkende, for at de kunde handle paa
Byens Vegne. Det var ofte ret vanskeligt at enes om Bjerge
lønnen, der for det meste bestod i Andel baade i Ladningen
og Skibet, indtil en Trediedel af Værdien. 1748 paadømtes
ved Amtsretten en Bjergningssag, hvor en Fjerdedel af Lad
ningens og Skibets Værdi kendtes for ret og billig Bjergeløn.
1755 ses bjerget i Land paa Dragør 2188 Tdr. vaad Hvede
som Byens Part. Samme Aar førtes Proces om et trælastet
Skib, der stod paa Bredegrunden, hvor Bjergerne ikke vilde
assistere. Der var sluttet Akkord om en Trediedel af Skibets
og Ladningens Værdi, 1000 Rdlr., men Bjergerne vilde ikke
tage fat paa Arbejdet. Skipperen maatte gennem sin Mægler
Car l Wi l d e r lade nedlægge Paabud ved Kongens Foged om
at yde ham Hjælp efter Forordningen af
1705. Amtsfor
valteren og Schouten nedlagde Paabudet, og Dragørboerne tog
ogsaa fat paa Bjergningen, men var ret umedgørlige. Senere