Previous Page  315 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 315 / 403 Next Page
Page Background

3

i i

paa følgende Maade: Saasnart et Skib observeredes grund-

stødt eller flagede for »Sjou«, gik der øjeblikkelig Bud til

Fogden og Byforstanderne, medens Havnefogden beordrede

først Byens Baad og derefter andre Skibe og Baade til at

gøre klar. Bytjeneren sendtes rundt i Byen, tudende i sit Horn

og raabende t il Sk i b s ! Mens Byens Baad forlængst var paa

Vej til Skibet med en af Byens Mænd til at underhandle med

Skipperen, var Byskriveren mødt i Havnelokalet, hvor Folk

strømmede til for at lade sig skrive, enten som personlige

Deltagere i Sjouen, eller som Skippere paa de Fartøjer, der

kunde blive Brug for, og ved Signal fra Skibet kaldtes til

Bjergningsstedet. Kort sagt: der blev Liv og Røre i Byen,

ja i Hollænderbyen med, thi ogsaa her tog man længe Del

i Byttet; og Folk fra Dragør, som havde Arbejde hos Bøn­

derne, kastede Værktøjet, da de personlig maatte melde sig

ved Protokollen for at faa Part i Delingen, naar den ventede

Sum en Gang kom til Udbetaling.

A k k o r d s l u t n i n g om Bjergning maatte efter Vedtægten

indgaas af den, der først kom ombord i det grundstødte Skib,

paa alle Bjergeres Vegne. Men efter Vedtægten af 1732 skulde

den Baad, der sejlede ud til Skibet, have en af Byens 4 Mænd

med til at slutte Akkord, og kunde dette ikke lade sig gøre,

eller hvis Skipperen selv kom iland, skulde det straks gives

de 4 Mænd og Fogden tilkende, for at de kunde handle paa

Byens Vegne. Det var ofte ret vanskeligt at enes om Bjerge­

lønnen, der for det meste bestod i Andel baade i Ladningen

og Skibet, indtil en Trediedel af Værdien. 1748 paadømtes

ved Amtsretten en Bjergningssag, hvor en Fjerdedel af Lad­

ningens og Skibets Værdi kendtes for ret og billig Bjergeløn.

1755 ses bjerget i Land paa Dragør 2188 Tdr. vaad Hvede

som Byens Part. Samme Aar førtes Proces om et trælastet

Skib, der stod paa Bredegrunden, hvor Bjergerne ikke vilde

assistere. Der var sluttet Akkord om en Trediedel af Skibets

og Ladningens Værdi, 1000 Rdlr., men Bjergerne vilde ikke

tage fat paa Arbejdet. Skipperen maatte gennem sin Mægler

Car l Wi l d e r lade nedlægge Paabud ved Kongens Foged om

at yde ham Hjælp efter Forordningen af

1705. Amtsfor­

valteren og Schouten nedlagde Paabudet, og Dragørboerne tog

ogsaa fat paa Bjergningen, men var ret umedgørlige. Senere