307 / 403
303
men det var næsten som den Foretagelsesaand, der fulgte
Hollænderne i det 1 6. og 17. Aarh., gennem de næste to Aar-
hundreder sløvedes og svækkedes, saa de mistede Troen paa
sig selv. Og noget ai det samme blev et Særkende for Dragør.
Dragør-Kommunens begyndende Indtægter bestod i, hvad
Skippere og Fiskere maatte svare af de Sjou, som de kunde
bjerge fra Søen, samt nogle Mulkter og Gaver til de Fattige
og Skolen. Ved den første Vedtægt (af 171 3) bestemtes det,
at der af enhver Bjergning skulde afstaas en vis Afgift til Byen
og Skolen, og der begyndte snart at komme Penge i Kasserne.
Det vakte stor Opstand, at Beboerne saaledes skulde beskattes
og afstaa en Del af deres Fortjeneste. Der var tillige stor Mis
fornøjelse med, at Skipperne tog Broderparten, og at den me
nige Mand maatte dele Mandspart med Hollænderne. Ved Aars-
regnskabet 1723 var der »megen Strid, Skjelden og Smelden«
blandt de forsamlede, saa det maatte vedtages »for Fredelig
heds Skyld«, at der kun skulde sammenkaldes de tre sidste
Aars fire Mænd ved Regnskabet, og disse afgjorde derefter
Sagerne under Fogdens Forsæde.
Ved Vedtægternes Fornyelse 1749 fik Kommunen endnu
større Andel i Bjergningsindtægterne, ligesom der gaves Hol
lænderne visse Indrømmelser, ogsaa den samme Ret til at melde
sig til Skibs som Dragørboerne. Dette vakte atter megen Splid,
og Fogden maatte klage til Amtmanden over, at nogle af Be
boerne ikke vilde rette sig efter Vedtægterne, hvorfor Amt
manden gav følgende alvorlige Tilhold:
»Eftersom Fogden Co r n e l i s N i e l s e n m. fl. paa Dragøe
ved Memorial af 26. Maj sidstafvigte (1753) giver tilkiende
hvorledes nogle af Indvaanerne ved de til Byens Nøtte holdte
Samlinger iche saa stricte skal ville rette sig efter dend her ved
hæftede Vedtægt, som de bør, men at een og anden vegel-
sindet derudi iblandt giører Spliid og Ueenighed, hvilket under
tiden og i sær naar nogen Samling til Byens Nøtte uom-
gjængelig skal holdes, foraarsager skadelige Følger, saa paa
det at Freed og Eenighed imellem bem. Dragøe Indvaanere
det meeste muligt er hereffter kand blive conserveret vorder
meenige Almue sammesteds alvorlig tilholdt og anbefalet at
de freedelig og uden at giøre ringeste Spliid eller Overlyd
Amagers Historie.
20