303 / 403
299
Bjergningen, og for hvilken han hævede sin Part efter dens
Læstedrægtighed.
Om F o g e d v a l g e t opstod der ogsaa Strid, idet Beboerne
efter Hollændernes Tilflytning delte sig i to Partier — for og
imod Hollænderstyret. 17 16—49 havde Hollænderpartiet atter
Magten, og Hollænderkommunens Rettigheder paa Dragør vandt
igen for en rum Tid Fodfæste, da Forliget var indgaaet om
Skatten og andre Poster. Først 1749 fik Dragørpartiet udnævnt
en Foged, som paa væsentlige Omraader søgte at svække
Bøndernes Rettigheder, nemlig Skipper Co r n e l i s N i e l s en
( J yde ) . Han kaldte sig ogsaa C. N. Fo g e d . Efter en lang
varig Strid, navnlig om Skatten, Bjergningen og Bygrænsen,
gav ogsaa han efter for Hollænderne ved et Forlig eller en
Nyforening, hvorved disse fik saa at sige alle deres tidligere
Rettigheder fornyede, ogsaa Retten til at tage Del i Bjerg
ningen sammen med Dragørboerne.
Ufreden blussede derved op paany mellem de to Bypartier,
de hollændersindede og Anti-Hollænderne. Det var nu særlig
Bjergningen, der var Stridens Kærne. 1772 indtraadte et T il
fælde, som var egnet til at kalde de urolige Gemytter trem,
der »ikke Fred kan taale«. Om Vinteren satte Drivisen om
trent paa en Gang fem Skibe ind paa Grunden. Beboerne fik
travlt med at bjerge, flere Partier dannede sig og bjergede
hvert for sig for egen Regning. Der klagedes desuden over,
at der var foretagen urigtig Deling af Bjergningssummerne.
Ved Regnskabet herskede stor Uenighed herom, og den gamle
Foged, Cornelis Nielsen, havde iøvrigt i Byens Forhandlings-
bog ladet indføre en Redegørelse, der var meget kompromi-
terende for en stor Del af Beboerne. Et andet Parti, nærmest
de hollændervenlige, stod paa Fogdens Side. Han fik imidler
tid Størsteparten af Beboerne imod sig og maatte gaa af som
Foged.
Den ny Foged, J a c o b B e r t e l s e n , en ung, entreprenant
Mand, udnævntes 1773 af Amtmanden uden Indstilling af
Schouten. Han stod skarpt imod Hollændernes Krav og Myn
dighed og tog Parti for Dragørs Selvstyre. En af de første
Ting, han foretog sig, var at inddrage Schoutens Part i Bjerg
ningerne. Hans Udnævnelse fremkaldte Klager baade fra Schou
tens Side og fra »de fire Mænd« samt 51 andre Dragørboere,