298 / 403
294
(lerne havde nogen egentlig Ret til. Ved Omlægningen af
Landgilden og Ekstraskatten kom det frem, at den Skatte-
afgift af »de fire Gaarde«, som Dragør hidtil havde svaret til
Hollænderbyen, var en uretfærdig Paaligning. Og endelig viste
det sig for Dragørs Husbeboere, at det Afhængighedsforhold,
de stod i til Hollænderne, var en Følge af deres Mangel paa
Kendskab til Tingene. De klagede over, at de blev »trykkede
og underkuede«, og at navnlig de to Gaardmænd i Byen var
deres »Efterstræbere«, der ikke undte dem saa megen Plads,
saa de kunde holde et levende Kreatur, ja forbød dem endog-
saa at anlægge en Keglebane paa Fælleden.
Tilsidst vilde Bønderne heller ikke give dem Plads til at
bygge og klagede over, at de led Skade paa deres Mark ved
Udvisning af Huspladser, saa de maatte kræve Betaling for
Grundene. Amtmanden resolverede i Sagen, at de Pladser,
som var udviste, skulde blive i Husmændenes Eje, og frem
tidig skulde Pladserne udvises af Amtsforvalteren sammen med
Schouten, Fogden og Lodsoldermanden samt de to Gaard
mænd, og Udvisningen sanktioneres af Amtmanden. Hverken
Gaardmændene eller Byen maatte udvise Grunde. 1768 ses,
at Fogden Corn. N i e l s e n havde tilskødet Rebslager Ande r s
N i e l s e n to Reberbaner paa Byens Grund. Herover klagede
Gaardmændene, de vilde ikke engang give ham Plads til et
Drejehus, og der opstod en lang Proces, som endte med at
Skødet blev kuldkastet af Hollænderbyens Ret, og Dommen
blev 1775 stadfæstet af Amtsretten1).
Grundene tilhørte ganske vist Kronen; men Gaardmændene
havde ved Kongens Konfirmation af Hollændernes Privilegier,
hvori Dragør vel ikke var nævnt, men dog faktisk indbefattet
under de Rettigheder, de havde skaffet sig, faaet Brugsretten,
og denne lod sig ikke kuldkaste. Først ved Fælledens Ud
skiftning fik Dragør Kommune saaledes Raadighed over de
30 Tdr. Land, som derefter regnedes for Byens Grund, og
først da blev den nuværende Bygrænse mellem Hollænderne
og Dragør fastsat.
Men Dragør led stadig under de Rettigheder, Hollænderne
havde tilegnet sig. Ved den by v i s e Deling af Fælleden blev
Dragør slaaet i Hartkorn med Hollænderbyen og fik derfor
Sæll. Rentekam. Journ. 1774— 75, 207, 1389 og Amtsretsprotok. 1775.