295 / 403
291
1732. Senere har det vistnok tjent som Karantænehus og be
nyttedes som saadant under Koleraen i 1850erne.
Den gamle
Strid mellem Hollænderne og Dragørboerne
synes først opstaaet om Retten og Adgangen til Havnen,
hvorfor Kronen allerede i 1. Halvdel af det 17. Aarh. maatte
gøre sit Krav gældende og tage Havnen i Besiddelse; men
Havnelokalet og Lodshuset (bag ved).
derom savner vi nærmere Efterretning. Forholdet mellem de
to vidt forskellige Byfolk tilspidsedes dog stadigt ved den
Omstændighed, at Dragørboerne skulde indordne sig under
det hollandske Fogedstyre. Schouten i Hollænderbyen havde
Ret til at vælge sig en »Underfoged« paa Dragør, og denne
var gerne en af de to hollandske Gaardmænd, som bragte
Beboerne ind under en vis Afhængighed af den hollandske
Kommune, baade hvad angik Skatter, Jurisdiktion og Kirke
forhold. Schouten og hans Underfoged foreskrev de Regler
og »Vedtægter«, som de underordnede Husmænd og Fiskere
paa Dragør havde at rette sig efter. Omkring 1650 vaagnede
en ret kraftig Opposition mod dette Herredømme. Dragør
boerne valgte en »dansk« Foged Mo g e n s Ni e l s en , vistnok
Skipper og Jyde. Det ses, at han gik udenom Schouten, f. Eks.
ved Skattebetalinger, idet han indbetalte Husbondholdet af
Byen direkte til Lenskassen. Han søgte at skaffe større Raade-
rum paa Fælleden nærmest omkring Byen til Græsning af
Beboernes Kreaturer, baade Heste, Kør, Svin, Faar og Gæs.
Dette gav Anledning til Optagelsen af det føromtalte Th i ng s -
v i dn e af 1656 (se 2. Del), hvorved Gaardmændene fik en
Slags Hævdsret over Fælleden, og Husmændene kun med
deres Minde maatte tøjre deres Kreaturer derpaa. Lensman