296 / 403
292
dens Ridefoged, som var mødt under Sagen, kunde blot be
vidne, at der af de bebyggede Huspladser var svaret Husbond
hold til Lenet, og at de saaledes var Fæstejord, men hvorvidt
Byen havde nogen Rettighed til Fælleden, var han uvidende
om, saa Retten i Hollænderbyen fastslog, at al Jorden uden
om Dragør tilhørte de to Gaarde og ingen andre.
Imidlertid forsvandt Mogens Nielsen, vistnok under Svenske
krigen, og Hollænder-Gaardmændene kom atter til Styret. Da
Husmændene igen prøvede alvorligt paa at gøre dem Retten
stridig, klagede de til Kongen over, at de ikke nød »ald dend
jordzmon och fellig som deris formend hafft haver«. Og da
den tidligere Vedtægt mellem Dragør og Hollænderne var
bortkommen under Krigen, sørgede man for at faa oprettet
en ny (1663), hvorved Afhængigheden ikke blev mindre. Ved
den Konfirmation, som de to Gaardmænd derefter (1664) fik
paa Besiddelsen af deres Gaarde, gaves dem Ret til den »Jord,
Eng och Fellet, som samme deris Gaarde aff arilds Tid for
hen tilliggit«. Og det ses, at endogsaa Kromanden S v end
G y n g e maatte indgaa Akkord med Gaardmændene 0111 Græs
ning af sine Heste, Køer og Faar for sin og Hustrus Levetid,
og betinge sig et Læs Hø aarlig af hver Gaard.
Dette bidrog selvfølgelig ikke til at venskabeliggøre For
holdet mellem Bønderne og Dragørboerne. De sidste yttrede
endogsaa stærk Lyst til helt at skilles fra det hollandske Sogn.
Hollænderne kom dem i Forkøbet med en Klage til Kongen
herom. Og det ses af Stiftsbefalingsmand og Amtmand von
C ø r b i t z ’ Erklæring, at Dragør af Arilds Tid ikke alene
havde været forenet med Hollænderbyen, »men det erfaris
ogsaa aff de gamle Schatmantaller — hedder det videre —
»at for mange Aar siden Hollender-byen oc Dragør haffuer
veret regnit under et, nemlig for 24 Gaarde, endog i Store
Maglebye er ichun 20 Gaarde og Dragør andslagen for 4« —
hvorefter Kongen (1674) stadfæstede, at de to Byer frem
deles skulde forblive én Menighed, et Sogn og Birk. Saa let
tog man sig den Sag, at man slet ikke undersøgte — eller
var man slet ikke istand til at se det? —, at hvad der stod i
de gamle Skatmandtal var grundet paa en selvtagen Rettig
hed fra Hollændernes Side. Der havde aldrig været fire Gaarde
i Dragør, og Hollænderbyen havde aldrig haft 20, men tvert-