297 / 403
293
imod f l e r e end de 24, som Sognet var regnet for. Det viste
sig ogsaa snart efter ved Matriklen af 1686—88, at Dragør
og Hollænderbyen var to forskellige Byer og Skattedistrikter
med vidt forskellige Ejendomsrettigheder.
Dragørboernes Misfornøjelse med Hollænderstyret traadte
imidlertid mere og mere skarpt frem. En Del af Beboerne
søgte endogsaa til Taarnby Kirke og androg om at maatte
blive skilt fra Hollænderkommunen. Men Bønderne kom dem
atter paa tværs med en udførlig Klage til Kongen over »de
4 Punkter«, hvori Dragørboerne tilføjede dem Fortræd (se
2. Del p. 48). Kongens Resolution (af 1694) var den samme
som før, at Dragør vedblivende skulde være og blive et Lem
af den hollandske Menighed. Det varede dog ikke længe, inden
Dragørboerne atter begyndte at emancipere sig og danne en
selvstændig Kommunalordning, hvorved de tildels frigjorde sig
fra det hollandske Styre og søgte at erhverve deres egne Ret
tigheder, baade i Henseende til Grundbesiddelse og til Vare
tagelsen af Byens Sager.
Striden om
Bygrænsen
mellem de to Byer var dog stadig
standende. Der synes ikke fra ældre Tid at være fastsat noget
bestemt Skel mellem Dragørs Omraade og Fælleden, der
grænsede ind til Byen. Efter Alt at dømme hørte dog baade
Blushøjen og Grusbakkerne oprindelig til Dragør (se Kortet
af 1656). Efter den saakaldte Markbog, der optoges 1682
som Forarbejde til Matriklerne ses, at et Stykke af »Offuer-
drefuit« hørte under Dragør. Der blev da tillagt denne By
4V4 Td. Hartk., hvoraf ca. 7 Skpr. paa Samsengene, 10 Skpr.
af 20 Høveders Græsning, og ca. 2 Tdr. paa Byens Grunde
og Haver. Ogsaa efter He s s e l b e r g s Kort af 1739 (Rigs
arkivet) hørte baade Grusbakkerne og en Del af Rybakkerne
under Dragør. Det var Hollændernes Annektionstendenser og
det i Hollænderbyen herskende Forhold, at al Jorden hørte
til Gaardene, medens Husmændene ingen Rettighed havde,
der gjorde sig gældende ogsaa her. Dragørboerne maatte end
ogsaa svare Husskat til Hollænderne for de »Friheder«, der
af disse indrømmedes dem til at bo og bygge paa Kronens
Grund.
Først ind i det 18. Aarh. gik det op for Dragør, at denne
By i Grunden slet ikke hørte til det Omraade, som Hollæn-