299 / 403
295
ingen Andel. Da Landevejens Anlæg paabegyndtes snart efter,
blev Grusbakkerne først udlagt som f æl l e s G r u s g r a v for
hele Øen til Vejens Anlæg, og den tidligere Grænse derfor
flyttet længere mod Øst. Og desuden blev den G r æ s n i n g s
ret, som de to Dragørgaarde havde paa Fælleden, tillagt Hol
lænderbyen, fordi deres Hartkorn hovedsagelig hørte derunder.
Hvorfor gjorde Dragør ikke sin Ret gældende til en Andel
efter de
20
Høveders Græsning, som Byen havde ? Fordi Hol
lænderne havde annekteret de to Gaarde, der laa paa Dragør.
Da Græsningsretten betød 3 Tdr. Ld. pr. Høved, havde Dragør
været 60 Tdr. Ld. rigere efter Udskiftningen, dersom Hollæn
derne ikke havde havt visse »Rettigheder« over denne By.
Om
Skatteforholdet
opstod der ogsaa en langvarig Strid;
den varede næsten i 100 Aar. Forholdet var oprindelig dette,
at Dragør svarede direkte til Københavns Len baade Jordskyld
af deres Grunde og Landgilde af de to Fæstegaarde (3 Fj. Smør).
Ved Optagelsen i Hartkornsmatriklen sattes Husgrundene i
Dragør til ca. 2 Tdr. Hartk., og Gaardenes Græsning og Eng
lodder til ca. 2 Tdr. 2 Skpr. Men Gaardene havde ved Arv og
Køb erhvervet en Del Jord under Hollænderbyen, og Fæsterne
var Hollændere, saa der regnedes med dem i Hollænderbyens
Skattefordeling. Dertil var der selvfølgelig intet at sige; men
Dragør regnedes for 4 Gaarde1) af Hollænderbyens 24, og
maatte saaledes svare en Sjettedel af hele Byens Ekstraskat,
foruden Andel i Baadmandsskatten og Bropenge. 1710 ses, at
Dragør maatte udrede 96 Rdlr. for 4 af de Baadsmænd, Am
ager skulde stille. Ogsaa i andre ekstraordinære Paabud maatte
Dragørboerne i det hele tage rigelig Del ved Paaligning, og
endelig paalagdes der Husene en fast Afgift til Hjælp til Hol
lændernes Skatteudredning.
Da en ny Skatteordning indførtes 1717, saa der i Stedet for
Landgilden og Ekstraskatter skulde svares 4V2 Rdlr. pr. Td.
Hartk., udskrev Hollænderne en Hjælpeskat, eller Kva r t a l ska t ,
af Husene i Dragør, som skulde svare til en Sjettedel af deres
Hartkornskat (til Rytterhold), idet Dragør stadig regnedes til
4 Gaarde. Denne Afgift beløb sig til 272 Slettedaler aarlig.
Dragørboerne begyndte at blive betænkelige, og »de 4 Mænd«,
') I Christiern d. 2.s Privilegium til Hollænderne omtales »de vier Houen«
paa D ragør, som var u n d t a g n e fra deres Rettigheder.