294 / 403
290
grav«. Derefter foretoges en Revision af Vedtægterne; og efter
de nye Vedtægter skulde der dannes en Havnekommission.
Denne fik anlagt Yderhavnen i Tiden 1859—62, hvorved Havnen
fik et stort Omfang; men da Molerne ikke blev tætte, var
den stadig udsat for Tilfyldning og krævede hyppig Opmud-
ring. Det næste Havneprojekt fremkom i Begyndelsen af 70-
erne, da der paatænktes en Dampfærgeforbindelse Dragør-Lim-
hamn i Forbindelse med Jærnbane. Da dette heller ikke lyk
kedes, paatænkte Kommunen selv 1875, med Havneforstander
J o h a n Ra nd e r i Spidsen, at gennemføre et Havneanlæg til
henved
1U
Million Kr. Havnen skulde lægges ud til 1 5— 16
Fods Dybde. Men da der ikke kunde ventes nogen væsentlig
Støtte fra Statens Side, turde man ikke ofre et saa stort Beløb,
skønt Kommunen da havde betydelige Indtægter fra Søen.
Man var tilmed bange for en Konkurrence til Bjergningen,
der stadig var Byens Kælebarn.
Foruden Ha v n e n s L o k a l e , der stammer fra 1682 og
hvor Byens Bestyrelse holdt sine Møder indtil 1914, ejede
Havnen de to gamle Sme d j e r , en paa den sydlige og en
paa den nordlige Side. Den sydlige er vistnok den ældste,
og den nævnes 1767 som »Smedehuset«. Efter den gamle
Skanse, som laa her indtil 1721, kaldes Stedet her endnu
»Smedebakken«. Den nordlige Smedje synes bygget som et
militært B l okhu s , der nævnes i Vedtægterne baade 1713 og