300 / 403
296
som varetog Byens Sager, søgte at faa en Forklaring paa dette
Skatteforhold. Men først 1724 finder vi indgivet en Klage,
hvorpaa Hollænderne havde svaret ved at henvise til det kgl.
»Patent« af 1674 (se 2. Del) og den gamle thinglæste Ved
tægt af 1663 (sst.), hvor Dragørboerne havde underkastet sig
deres Afgiftsbestemmelser. Af Amtmandens Svar paa Klagen
fremgaar det, at Dragørboerne endda vilde være bleven ved
deres gamle Vedtægt, dersom ikke Rettighederne vår bleven
indskrænkede og Afgifterne større. »Mens som der udi efter
Jordebøgerne skal være skeed forandring at gemeene Mænd i
Dragør ey skal have den mindste piæt at holde en Gaas eller
Griis paa, sampt maa betale Græspenge af deris Kiør om Som
meren paa Fælleden, tilmed i Dragør i Stæden for 4 er kun
to Gaarde til hvilke alt Jorden er henlagt, derfor ey skal kunde
sligt at udstaae« . . . (nemlig at svare baade Kvartals- og Hart-
kornskatter) turde han ikke underkende det kgl. Patent, hvor
efter Dragør skulde svare for 4 og Store Magleby for 20 Gaarde,
hvorfor han tilraadede, at de to Byer paa en venskabelig Maade
søgte at enes om Sagen1).
Dragørboerne vilde imidlertid ikke lade sig nøje dermed og
heller ikke indgaa noget Forlig, men forlangte Sagen henvist
til Retten, om de saa skulde »trætte en Snes Rixdaler bort«.
Hollænderne maatte da indstille, at der blev beskikket en Sætte
dommer og foreslog hertil en lovkyndig Mand, nemlig Bryg
ger Ot t o Kn u d s øn L e r c h e i Kompagnistræde, samt til at
skrive i Retten J ø r g e n Ga l s k i ø t paa Dragør, som ofte i
Skriverens Sted havde betjent Retten. De formente, at der
ingen Prokurator behøvedes paa nogen af Siderne2). Hvordan
Afgørelsen faldt, ses ikke, men Resultatet blev, at Dragør
boerne 1726 indgik »et Forlig«, hvorefter de fremtidig skulde
betale 3 Mark 8 Sk. aarlig af hvert Hus som en Slags Grund
skat for de Fælles- og Sognerettigheder, Byen nød hos Hol
lænderne.
Forliget blev kun en ny Kilde til Uenighed. Særlig efter
Fogedskiftet 1749 fandt man det urimeligt, at Dragør skulde
betale den fastsatte Skatteafgift, navnlig da Byens »Rettigheder«
hos Hollænderne stadig svandt. De maatte betale baade for
')
Bilag VII.
2) Bilag VIII.