302 / 403
298
de stod til Restance, som for Fremtiden1). De maatte udrede
den til 1858, da en ny Kommunalordning var indtraadt, og
der sattes en kommunal Fattigligning for Sognet, hvori Dragør
tog Del.
Fogden
eller Underfogden paa Dragør varetog længe sam
men med Schouten ret egenmægtigt ikke alene Byens egne,
men ogsaa Hollænderbyens og Kronens Interesser. I sidste
Halvdel af det 17. Aarh. træffer vi dog »de fire Mænd« som
en Repræsentation for Beboerne. Da den gamle Foged J a c o b
J an sen (omkring 1690) var afgaaet, søgte Beboerne om at
faa tilvejebragt en bedre Ordning ved Fogedvalget, og der til-
stodes dem Ret til at vælge tre Mænd, som Schouten der
efter skulde bringe i Forslag hos Amtsforvalteren, der skulde
indstille en af dem til Udnævnelse af Amtmanden. Sammen med
de f i r e Mænd , der valgtes af Beboerne, skulde Fogden af
lægge Byens Regnskaber og forvalte dens Anliggender. De
dannede tilsammen et F o r s t a nd e r s k a b , for hvilket Fogden
— ligesom i Hollænderbyen — var selvskreven Formand. Han
blev ansat paa ubestemt Tid og lønnedes med visse Sportler
eller Procenter af de Indtægter, han indkasserede for Kronen.
Den første Foged under denne nye Ordning var J o h a n Pe de r
sen Ho l s t , der vistnok tiltraadte 1697. Han var tillige Tolder
og Kromand. Han indkrævede Byens Skatter, udøvede en Slags
Politimyndighed som Amtmandens Tjener. Han var tillige
Strand- og Bjergningsfoged og nød derfor »Procenter« af Bjerg
ningerne.
Fogden havde — ligesom Schouten i Hollænderbyen — en
Sk r i v e r til sin Tjeneste samt en B y t j en e r , der opkrævede
Skatterne og gik Byens Ærinder. Hos Fogden holdtes aarligt
Byens Regnskab og foretoges Valget af »Bymænd«, indtil man
fik et offentligt Lokale, først i Skolen og senere i Havne
lokalet. Med hans Stilling var oprindelig ikke forbundet nogen
fast Løn, men Sportler af de uvisse Indtægter, som han be
talte til Statens Kasse. Underhaanden var der — det ses ikke
hvornaar — tillagt ham, saavel som Schouten, en Mandspart
ved Delingen samt senere 1 pCt. af Bjergningssummerne,
løvrigt havde han gerne en Jagt, hvormed han tog Del i
*) Dok. til St. Maglebys Justitsprotok. 1807.