116 / 160
116
rigtig olide ind i vo rt Synsbillede. D et va r aab enb a rt A rk itek tens Mening, a t
sa8adgan skulde det ogsaa være! Og hvis denne Opfattelse er
hele Forhold a tte r Kunstneren som en Mand, der — i de tte Tilfæ
opnaa den store æstetiske Virkning, uden Skrupler ofrer eventuelle prakLske
Fordele. D e tte for A rk itek tu ren i al Almindelighed saa fai ige rincip v
.
Hansen og hans Sam tid im idlertid lang t fra fremmed for. Det va r i nogen Gra
T rad ition fra endnu ældre Tider og hænger nøje sammen med det strænge r-
densbegreb, der a lt fra den første italienske Renaissances Dage havde stillet
de abso lu tte æstetiske K rav saa stæ rk t i Forgrunden ved Løsningen af d t
ark itek ton iske Opgaver.
D
Medens de yderste Sideskibe faar Lys gennem K irkens Vinduer, v a r P
-
met hvorledes der skulde komme tilstrækkelig t Lys ind i det store M idtrum ,
inderst inde i K irkehuset. Kunstneren løste de t paa den Maade, a t han anb rag te
Aabninger i Loft og Tag, hvorigennem Lyset — som m ild t Oven ys, og u en
man føler Lyskilden synderlig stæ rk t - falder rigeligt ind. Ogsaa A lte ie t v i ,
mener han, under de tte Lys »vise sig i behagelig Klarhed.«
Ved Indretn ingen af Koret, der løftes et P a r T rin over K irkegulvet, foreslaar
A rk itek ten a t en Korballustrade, svarende til Svinget i den h a l v x u n d e ^ s ^
svinges fremefter i en Oval, i hvis Midte han tæ nke r sig Prædikestolen i Form af
6t I ^ e f e n e ^ d e to Rum til Siderne fra Ko ret skulde Daaben være og i det andet
et Forsam lingsrum for Gejstligheden ved højtidelige Lejligheder. Over disse to
»Capeiler« tænker han sig Plads til den kongelige Familie, naa r særlig høj i
lige Handlinger finder Sted i Kirkens Kor.
,
Omgangen bag Apsis ha r C. F. Hansen en særlig Anvendelse for — og han v
øjensynlig her fo rtsæ tte en T radition fra Kirkens tidligere Dage da den ud en fo r
sine Mure gemte saa mange Mindesmærker over berøm te og fo rtjen te Mænd.
Han vidste, a t dette normalt ikke kunde blive Tilfældet i den Kirke, han skulde
bygge, da det - heldigvis - blev fo rbud t a t begrave Folk i K irken saavel
som paa K irkegaarden , der b lev nedlagt.
Om a t bevare Kirkens tidligere Rigdom af Ep itafier kunde der gansk
k e rt ikke være Tale. Fo r blot a t nævne nogle enkelte Mindesmærker, hvorom
der foreligger positive Oplysninger, va r Cort Adelers Monument »aldeles af Ile en
fo rtæ ret og ødelagt«. Franckenaus va r »bortskudt og ruineret«, S tiftsp rovst Hege-
lunds Epitafium , med Po rtræ t, »ganske ødelagt og de i G ravstedet værende ig
opbrændte«. Og U. Fr. Gyldenløves Ep itafium »var saaledes ødelagt, a t det som
Ep itafium ej mere kan være anvendeligt«. D et blev da ogsaa straks bestem t, a t
K irken skulde ryddes for samtlige Begravelser, og 1812 p a abud t alle der men e
a t have R e t til Grave i F rue Kirke - og paa K irkegaarden - og til E p ita lie r a t
møde frem med deres Adkomstbreve, for a t hele dette vidtløftige Forhold kunde
afvikles.
, „
,
Hansen vilde ogsaa meget have sig frabed t dekorative Indgreb fia t
C. F.