VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

118

anvendes i Forbindelse med Kirken, som han vilde have den, og a t den selvføl

gelig vilde virke stilløs i den nye Sammenhæng. »De mange skæve Hjørner,«

skriver A rk itek ten i Betænkningen, »som i denne Halvcirkel nu findes, og ved

Kirkens Opførelse efter den store Ildebrand er konserverede, afbryde paa ube

hagelig Maade den Rolighed, hvormed Øjet hviler paa den imposante, ciicel-

formige Storhed i K irkens Form og er ej passende til det Øvrige.«

Kirkens Vestparti med T aa rn e t fik en overmaade energisk og original Be

handling. Ogsaa her føler man i hele Udformningen Løvens Klo.

jyet va r — som a lt nævn t — Hansens Plan, a t trække Kirkens Sidepartier

helt frem, saa de flugtede med Taarnets Vestgavl. Det va r foi en Gangs Skyld

saare p rak tisk , fordi det gav mere Plads indvendig. Men det va r ogsaa Fo rm aalet

derved »at give denne Hovedfacade den tilbørlige Værdighed.« Den tidligere

Hovedindgang gennem Ehbisch's Po rta l va r han hø jst utilfreds med; den forekom

ham a t være »i en helt uværdig Stil«, idet den saa ud, som om den kun tjen te

som Adgang til Taarnet. Derfor vil han ogsaa give K irken et ganske anderledes

virkningsfuld P o rta lp a rti. Det blev Tempelfronten — et Motiv, Klassicismen

hypp ig t anvend te foran K irker og forøvrigt ogsaa foran profane Bygninger. I

København ha r C. F. Hansen som bekend t b rug t den fo ian Slotskirken og

Domhuset.

Det laa i Frue Kirkes ældgamle Komposition efter Længdeaksen, a t Arki

tek ten her va r overmaade bunden. Han havde da ogsaa respek teret Aksialprin-

cippet indvendig i allerstærkeste Grad ved sin symmetriske Opdeling af Skibet

og betonet Midtaksen yderligere ved a t stille Prædikestolen foran A lteret. Det

kan derfor heller ikke undre, a t han bibeholdt Vestindgangen som Hovedind

gang og han vil dermed, stærkere end det før v a r Tilfældet, understrege, a t der

nu er Tale om en Indgang til

hele

Kirken. Diskrete Døre til Siderne fører fra

Nørregade ind til Kirkens Trapperum , der blev lag t helt mod Vest, i de nyind-

vundne P a rtie r Nord og Syd for Taarnet. Midt paa Sidefacaderne anbringer

han større og anseligere Portaler.

F ra Vestportalen kommer man straks ind i Taarnet, hvis hvælvede Rum

dog kun skulde tjene som Gennemgang. Det ret snævre Rum opgav han a t be

ny tte som Forhal. Dertil va r det ham næppe heller pompøst nok, og dog skab te

han her, ved a t aabne brede Bueaabninger ind til Siderummene mod Nord og

Syd, hvor han fører T rapper op til Kirkens øvre Stokværk, en ikke u in teressan t

Rumfølge. For a t skabe K irken en »værdig« Forhal skubbede han, som tidligere

nævnt, en virkelig Forhal ind mellem Taarn og Kirke, spændende over Kirkens

tidligere vestligste Fag og formede her — efter de bedste romerske og Renais-

sancemønstre —- et overordentlig smuk t Rum , blød t og glidende a fslu tte t lil

højre og venstre af brede halvrunde Nischer og aabnende sig ud mod selve

K irken gennem tre pilledelte Aabninger. Denne Forhal gav han flad t Loft.

Ovenover den tænk te han sig den store Kongeloge, over den igen »et Galleri

for Orchestret, naar Kirkemusik opføres« og bagved vil han anbringe Orgelet.