124 / 160
lægge K irken mod Vest. En Omlægning af Studiestræde h a r han b e trag te t
som haab løst a t foreslaa. H an nøjes med a t anbefale, a t man mdkøb te og pla
nerede de afbrændte Bygninger paa H jø rnet af Studiestræde og Nørregade,
hv ilket ogsaa skete.
Det faste Greb i Udformningen af F rue Kirkes Indre og Vdre, er k a rak te ri
stisk for Kunstneren . Fø rst og fremmest Rækkefølgen og A rten af de Rum , han
gjorde til de afgørende i Bygningens indre Organisme: T aarn rum og Forhal
med deres flade Lofter, Midtskib og Kor med deres hvælvede Lofter. Side
skibene træder paa en vis Maade helt ud af Funk tion og er det svageste i dette
ellers saa overlegent komponerede Kirkeindre. Saa lidt som i Udfoiinningen af
Kirkens Facader, særlig det afgørende Østparti med Apsis og Omgang og Vestpar
tie t med Taarn og Po rta l, kan der peges paa noget bestem t Forbillede
meget
natu rlig t, da A rk itek ten jo va r stæ rk t bunde t af den staaende Bygning og den
nes Fundam en te r og Omfang. Noget andet er, a t væsentlige E lemen ter — og
her tænkes især paa Midtskib og Kor, paa Forhallen og paa Tempelfronten foran
Vestgavlen — ha r nøje T ilknytning til adskilligt i Samtidens og Fortidens Byg
ningskunst. Men det kan med Sandhed siges om denne Kirke, som fo røvng t
om C. F. Hansens A rk itek tu r i det Hele, a t han selvstændigt gaar sine egne
Veje inden for Tidens Ramme — og indenfor den Ramme, hans egen kunstne
riske Begavelse sa tte — og m aa tte sætte. C. F. Hansen ha r ud fra givne lokale
Forudsæ tninger løst en i og for sig saare vanskelig og temmelig bunden Opgave
paa fri og dristig Maade og skab t et værdigt Sidestykke til den af hans Pro fan
bygninger, der maa siges a t være hans bedste, det gamle Raad- og Domhus.
En K irke som denne kunde i og for sig tænkes som en ren A rk itek tu rk irke.
Men F rue K irke fik paa en Maade sin højere Fuldendelse ved den Udsmykning
med Billedhuggerarbejder, det er C. F. Hansens uvisnelige Fo rtjeneste a t have
gennemført. Det synes a t være ham, der har faaet Idéen til a t b eny tte Thorvald-
sen til dette Kæmpeværk. Begge maa de dele Æ ren for det endelige R esu lta t.
Men det er maaske et Spørgsmaal, om Udsmykningen med Thorvaldsenske
Sku lp turer va r bleven saa fuldstændig og rig, hvis ikke A rk itek ten havde ud
foldet hele sin mægtige Energi for a t overvinde de utallige Vanskeligheder, dei
mødte ham paa de tte P unk t, og hvor han havde a t gøre med en Billedhugger,
der i Selvfølelse næppe gav A rk itek ten meget efter. A t der samtidig blev
hand le t re t hensynsløst mod andre K unstnere er en Sag for sig!
Da Hansens Tegninger med de to Spirforslag indsendtes til Kancelliet blev
de tte meget begejstret og havde in te t a t indvende. Derefter fik Universitets-
direktionen Tegningerne til Overvejelse, men havde heller in te t a t bemærke,
da den forelagde Kongen Sagen. Om de to Taarnformer vil man dog ikke ud
tale sig, da man savnede Kompetence, men lader Hansen »som Componist,
som Kunstkender og som p rak tisk A rk itek t selv tale«. Kongen tra f saa Afgo-
124