128 / 160
128
Skønt K irken kunde indvies 1829, va r den dog ikke helt færdig de tte Aar og
Kommissionen m aa tte fo rtsæ tte sit Arbejde. I Indvielsesaaret døde en af Kom
missionens Medlemmer S tatsm in ister Ove Malling og Aaret efter Professor
Hornemann. De to Overlevende fo rtsæ tte r im idlertid A rbejdet alene. Men den
Mand der afg jo rt tra k de t største Læs, va r C. F. Hansen, der trods sin høje
A lder’tro fa st varetog K irkens Tarv til de t sidste og helt til sin Død 1845 ikke
slap sit Værk af Syne.
Som K onduk tø rer havde C. F . Hansen først, fra 1 8 1 3 -1 4 A rk itek t W. X.
Koch, derefter A rk itek t Jørgen Hansen Koch, den senere Bygningsdirektør
(t 1860). I Aarene 1816—17 byggedes der saa ivrigt, a t en Ekstrakonduk tø r
m a a tte antages. D e t blev A rk itek t J . Hansen, der fra 1817, da J H. Koch
rejste til Italien, blev Enekonduk tør, ind til han 1826 afløstes af A rk itek t C. G.
F. Thielemann.
S traks i Jun i 1811 havde man tag e t godt fa t og ryddet Tom ten. To Aar
efter, 1813 va r Skibets A rkademure opførte til Gesimshøjde og i de følgende Aar
voksede alle K irkens Mure efterhaanden til den Højde, de skulde have. I Som
meren 1816 va r ogsaa Taarnets Murarbejde færdigt, og Spørgsmaalet v a r nu,
hvorledes Afslutningen skulde formes. P a a den approberede Tegning havde
T aa rn e t kun sit flade Pyram idetag , og i 1816 henstillede Kommissionen til
Kongen a t følge Bygmesterens Idé, a t anbringe et forgyldt Kors øverst over
Taa rn taget. De anbefaler Forslaget »saavel med Hensyn til, a t det som den
kristelige Religions Symbol vilde være særdeles passende paa R igets første
Kirke, som og, a t det, efter den givne Proportion, vilde blive en ark itek ton isk
Skønhed for Taarnet.« Forslaget approberedes af Kongen i Begyndelsen af det
følgende Aar. Sommeren 1817 va r K irken under Tag og alle Sidevmduer ind
satte. »Den indvortes Form var an tyd e t ved Forskalling« og Kolonnerne sa t paa
Plcids
Under stor Højtidelighed kunde Grundstenen til A lteret lægges 1. Novem
ber d. A. I Forvejen va r anb rag t Halvdelen af en udhu let Sandsten, hvo ii
Kongen anb rag te 2 Medaljer — fra Reformationsfesten og den akadem iske Fest
i T rin ita tis K irke — og en Guldplade med følgende Indsk rift: Aar efter Chnsti
Byrd 1817 fejredes den tred je Aarhundredes Jubelfest, til Minde om den ved
Dr Morten Lu the r forkynd te evangeliske Lære. P a a Festens anden Dag, d. 1.
November, lagde Danm arks Konge, Frederik den Sjette, Grundsten til Al
te re t for Vor F rue Kirke, e fte ra t K irkens Mure ved Kongens priselige Omhue
vare oprejste fra det Grus, hvo rtil fjend tlig t Overfald havde n ed sty rte t dem.«
De følgende Aar 1817—20 fortsæ ttes A rbejdet med jævn K raft. Apsiskuplen
blev kobbertæk t, Døren her og Sidedørene g jo rt færdige og Vestportalen paa
begyndt. Skibets Arkader og alle Søjlerne med deres Kap itæ ler pudsede, Hoved
gesimsen trukken og dekoreret »med de til Ordenen hørende Ornamenter«, hele