129 / 160
Hvælvingen med Kasetter brag t i Orden og ligeledes Apsiskuplen. Desuden
blev Skibets Gulv og Trappetrinene til Koret lagt. Ogsaa Sideskibene og Rum
mene nede i Kirken var man i fuld Gang med a t bringe i Orden. I de to følgende
Aar skred A rbejdet langsomt, men sikkert fremad, men 1824—25 laa det næsten
stille for a tte r a t fremmes i de følgende Aar, til Indvielsen, da Kirken stod fær
dig i det væsentlige — indvendig lys over det Hele, som A rkitekten allerede
fra Begyndelsen havde villet det. Den var kalket i to Farver, en svagere varm
gullig — om tren t som nu i Korrundingen — og en noget stærkere gul Farve.
Den sidste fandtes dog kun paa Hovedskibets Piller og Væg op til Frisen under
Galleribalustraden. Udvendig stod de pudsede Facader i b run rød t ganske
som den Dag i Dag (Afb. 1, 2, 34—48).
Fil de forskellige dekorative Arbejder benyttedes bl. a. Ornamentbilledhug
gerne Chr. Thielemann og Walter Delva og den italienske Gibser Antonetti.
Efterhaanden som Kirken begyndte udvendig og indvendig a t tage Form og
Skikkelse, m aa tte man for Alvor begynde a t tænke paa dens Udstyr med de
Ting, der skulde gøre den anvendelig til Gudstjeneste. Det tidligere kirkelige
Udsty r va r brænd t eller smeltet — kun Kirkens hellige K a r og nogle Kor-
kaaber va r reddede — ellers intet. Og endelig var der — sidst, men ikke mindst,
Udsmykningen med Billedhuggerarbejder; en saadan var planlagt af Arki
tek ten allerede fra første Færd, men antog efterhaanden langt mere storstilede
Former (Afb. 49—68).
Vor Frue Kirke.
9
Afb. 48. Kirken set fra Koret, mod Syd.