112 / 160
112
ver det! Han lader desuden tydelig t forstaa, a t den nye K irke skal være i Tidens
Smag — eller som han ud trykk e r de t — i den gamle græske og romerske Smag,
som han selv saa energisk arbejdede med - vel a t mærke, som nu han op fat
tede de tte meget usikre Begreb. Og endelig viser han allerede her, a t kun den
g a m l e
K irkes ydre Form bor beny ttes i den nye, medens M idtskibet skal være
bredere end før.
.
,
Sagen blev forelagt Kongen, der — noget sent, men unægte lg me en s o
Gestus — d. 30. December 1808 bestem te, a t Hansen »gives e t frit og aldeles
ubunden Valg i Henseende til den ark itek ton iske Stil, efter som han skønner
samme a t ville blive mest ædel og passende.« P aa dette Grundlag gik A rk itek ten
nu i Gang med a t udarbejde Tegninger og det v a r dermed givet, a t der ikke
mere vilde blive Tale om en Rekonstruk tion af R am us’ K irkebygning og e
Lerche—Thuraske Spir.
.
Man tog sig dengang vel ogsaa særlig god og rigelig Tid til sine P ro jek te r -
i al Fald henved to Aar gik, inden Forslagets Tegninger v a r færdige og i Skil
ningen af 1810 kunde indsendes med udførlig Redegørelse for, hvad deies Op-
havsm and mente med dem.
De overordentlig k la rt og sm uk t udførte Tegninger findes endnu i Konsisto-
riums Arkiv i Universitetsbiblioteket, tilligemed Betænkninger, Regnskaber,
Korrespondancer m. m. fra Kirkens Opførelse, og de t er saaledes muligt paa
næ rt Hold a t følge Gangen i de tte store Byggeforetagende, se hvilke 1 roblemei
af tekn isk og kunstnerisk A rt Opgaven stillede, hvorledes de løstes og ud fra
hvilke Synspunkter. D et er in teressan t, fordi den Kunstner, der stod for A rbej
de t selv v a r en fremragende Personlighed, fordi F rue K irke v a r lang t den stør
s te ’og anseligste af alle de Kirker, der i de Tider opføres i det danske Monar i,
— og endelig af den Grund, a t F rue Kirke, da den stod færdig i Tidens Drag ,
og smykket med de Thorvaldsenske Skulpturer, blev et af de t samtidige Europas
mærkeligste Kirkebygninger.
Paa den her gengivne Opmaaling af den staaende K irkerum angiver han -
med et k ra ftig t Greb om Sagens Kærne — hvorledes han, foreløbig, tæ nk te sig
den tidligere Kirke u d n y tte t paa h e lt ny Vis indenfor Rammen af de gamle
Mure, som de t af økonomiske Grunde v a r ønskeligt a t bevare (Afb. 36). Hoved
mo tivet er de t brede, pillebaarne Midtskib paa syv Fag, svarende til de t tid
ligere Skibs syv østligste Fag, der a tte r svarede til Kollegiatkirkens to Tvæ r
skibs- og fem østligste Midtskibsfag. D et nye Midtskib er fo rtsat i et smalt Kor
med Dør ind til to Siderum og a fslu tte t i en halvrund Apsis; bag denne bliver
der Plads til en lukket Omgang. De tidligere Midtskibspiller med alle K irkens
Hvælvinger river A rk itek ten følgelig ned. A t de ikke kunde staa, som de var, var
han _ ligesom i sin Tid Meyn — k lar over. Men han vilde heller ikke bygge den
oamle Kirkes tre høje slanke Skibe op igen. D et tidligere Midtskib, ud taler han
i Betænkningen, der ledsager det hele P ro jek t, va r »meget for smalt og de gen
nemløbende Jernstænger til megen Vanziir.« D et er altsaa hans ren t æstetis e