VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

110

Som Em bedsark itek t og som P riv a ta rk itek t for Rigmænd i A ltona og H am

borg og for holstenske Godsejere havde C. F. Hansen en rig og mangesidig Virk

somhed bag sig, da han blev kaldet til sin Fødeby, København, hvor store Op

gaver blev ham tildelt og hvor hans Hovedværker er a t søge. H er byggede han

Byens gamle Raad- og Domhus, med A rrestbygning; han havde begynd t a t ar

bejde med Opgaven allerede 1799, efter a t det gamle Raadhus 1795 vai b rænd t

i de tte Aars store Ildebrand. Her rejste han det 1794 nedbrændte Christiansborg

Slot af Gruset, e t Arbejde der va r bleven ham overdraget 1800. H an havde saa-

ledes nok a t virke med, før han ved Aarsskiftet 1807—08 ogsaa fik det ærefulde

Hverv a t opføre den syvende F rue Kirke. Man skulde tro, a t de tte nok kunde

tage sin Mand helt og holdent. Men for Hansen, med hans fænomenale Arbejds

kraft, va r der in te t til H inder for, a t han sam tidig med a t disse store Bygge

foretagender stod paa, tillige opførte Metropolitanskolen, foruden forskellige

andre Bygninger og endda 1808 kunde overtage det store Embede som Over

bygningsdirektør. Det maa siges til Tidens Ros, a t paa et T idspunk t, da Natio

nens mest monumentale Bygge-Opgaver stod paa Dagsordenen, beny ttede man

for en Gangs Skyld den største K ra ft, Tiden raadede over — og det fu ld tud .

Mærkeligt nok va r Frue Kirke i København Hansens første selvstændige Ar

bejde som K irkeark itek t.

Det første, der skete efter Kronprinsens Resk rip t til Universitetsdirektionen

var, a t der afholdtes et Møde mellem denne, Kirkeværgen og C. F. Hansen.

R e su lta te t va r A rkitektens Betænkning af 21. Ja n u a r 1808.

Denne Betænkning, der er ka rak teristisk for Manden ved den K larhed, hvor

med han gaar løs paa sit Maal og begrunder det, fortjener a t læses i sin Helhed,

saameget mere som den kom til a t indeholde det grundlæggende Program foi

Opførelsen af den nye K irke:

»Fordelene ved a t decorere F rue Kirke i en ny Smag, i Steden for a t sætte

den i Stand, som den forhen var, ere følgende:

1. A t det .er muligt, da K irken haver en meget god Form i det Hele og Taar-

nets Form lader sig med nogle Forandringer ind re tte saaledes, a t det uden Spir

fuldkommen kan passe til Kirkens Decoration i den nyere, heller rettere sagt,

den gamle græske og romerske Smag, som ej vilde være Tilfældet, naar K ir

ken efter sin forrige Skikkelse igen blev istandsat, i hv ilket Tilfælde T aa rne t

uden Spir ej vilde være passende.

2. Vilde Kirkens indvortes Udseende vinde meget ved, naar de gothiske

Gevelfter kom bort, og Pillerne nedbrydes for a t give den mellemste Hoved

gang mere Bredde, hvorved opnaaes, a t Taleren fra alle Sider bedre vilde

kunne ses.

3. Paa denne Maade kunde ogsaa Gevelfter og Tag faa en meget simplere og

til Underholdning i Tiden mindre kostbar Indretning.

4. Da Facaden til Nørregade saavel i Henseende til Beliggenheden som efter