VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

108

lod Ruinen staa hen i over et F jerd ingaar, inden man for Alvor kom Problemet

ind paa L ivet. Ganske v ist havde Tøm rermester Wahl ret tid lig t indleveret

til Konsistorium forskellige Forslag til m idlertidige Tage eller helt ny t Tag i

Overensstemmelse med det gamle; disse Forslag blev videresendt til S tadsbyg

mester P. Meyn, for a t han kunde ud tale sig. Men først 18. December 1807

fremsender han sin Betænkning.

Meget bestem t ud tale r han her, a t om et m id lertid ig t Tag kan der ikke være

Tale; Aarstiden er altfor lang t frem rykket; heller ikke kan det n y tte a t an

bringe et endeligt Tag. Hele denne Idé med a t lægge Tag over K irken va r

i Virkeligheden umulig, saalænge man ikke havde nogensomhelst Tegning til

K irkens Genopbyggelse og vidste noget om, hvorledes den skulde indrettes.

Meyn frem sæ tter ogsaa en Bemærkning, der viser, hvor fam lende og usikkert

man gik frem; man havde end ikke undersøgt Murværkets og Hvælvingernes

T ilstand orden tlig t — forøvrigt ganske som efter B randen 1728. H an lader Kon

sistorium tydelig t forstaa, a t han ikke nærer noget H aab om, a t Hvælvingerne

kan bruges — dertil va r de efter hans Mening altfor stæ rk t medtagne, og han

ender med a t stille følgende Forslag: Skal K irken beholde sin Form, som den

forhen ha r haft, eller vil man ved denne Lejlighed give den, som Stadens Hoved

kirke, et mere ark itek ton isk Udseende, som vel ikke overdrevent vil forøge Be

kostningen? Til Slut anbefaler han enkelte konserverende Forholdsregler og

bered te sig aabenba rt paa a t blive Kirkens A rk itek t.

Men um iddelbart efter a t Konsistorium havde fremsendt Meyns Skrivelse

til Universitetsdirektionen, fik denne et Resk rip t fra K ronprinsen om, »at lade

bemeldte Kirkes Rudera bese af Professor og Bygmester Hansen, sam t af ham

forlange Plan og Overslag til denne Kirkes bedste og hensigtsmæssige Istand

sættelse.«

Dermed glider Meyn ud af Sagaen, og et andet Navn kny tte s til F rue K ir

kes Genopførelse. Som saa ofte før havde den enevældige Kongemagt a tte r her

grebet ind i Kirkens Skæbne og tru ffe t afgørende Dispositioner.

Den Professor og Bygmester Hansen, Kronprinsen saa pludselig drager frem

i Forgrunden, va r Landbygmesteren i Holsten, Christian F rederik Hansen.

Denne i mange Henseender fremragende Mand va r nu, efter Harsdorffs Død

1799, ubetinget Landets betydeligste A rk itek t. Som Harsdorff havde væ ret

Grækeren, va r C. F. Hansen Romeren i vor klassicistiske A ik itek tu i. C. F. Han

sen, der va r Harsdorffs Elev, havde senere uddanne t sig paa Rejser i Italien.

Rom havde g jo rt mægtigt Ind tryk paa ham — først og fremmest Antikkens Mo

numenter, men ogsaa Værker af Senrenaissancens A rk itek ter, isæi af Andiea

Palladio og hans Skole. Hjemkommen til Danmark 1/84 tiltra ad te han straks

Stillingen som Landbygmester i Holsten, der var ham be troe t Aaret i Forvejen,

og tog Bolig i Altona. I de Aar, han tilb rag te hernede, til 1804, er det, han ud

folder sine Evner som p rak tisk virkende A rk itek t og som Kunstner, med mær

kelig Evne til a t tum le med store Kompositioner, arbejde med enkle, klare Virk-