104 / 160
104
Mænd og Kvinder af Slægter, der allerede tidligere havde søgt deres Hvile
sted i denne Kirke, søgte den ogsaa fremdeles, og Mænd og Kv inder af nye Slæg
te r med andre Navne kom til. Der va r borgerlige Navne som: Kali, Wøldiche,
Eggers, Ursin, Buurmester, Mule, Slange, Fyhn , Riber, Basballe, Schønnmg,
Wandel, Wæver, Horrebow, Glad, Raff, Suhr, Heger og F ranckenau.
Der v a r ogsaa Navne af særlig Klang, Navne, hvis Bærere va r landskendte,
ja er gaaet over i Historien. Af særlig landskendte Navne kan nævnes:
General Poul Vendelbo Løvenørn (f 1740) med sin H u stru Ingeborg Vinding.
Generallø jtnan t Hans Heinrich Scheel (f 1/38), Statsmændene, Fadei og Son,
Johan Georg Holstein (f 1730) og Johan Ludvig Holstein-Ledreborg (f 1763),
Historikeren, Konferen tsraad Niels Slange (f 1737) og H istorikeren Jakob
Langebæk (f 1775). Fo r Tidens Rigmænd eller dog Velhavere, va r der jo netop i
den nye F rue K irke aabnet en bekvem Mulighed for en standsmæssig Begra
velse ved Indretn ing af de mange
Kapeller
mod Nord og Syd i K irkerne. Og
Lejligheden blev b eny tte t. Saavidt man kan skønne, ha r der væ ret adskillige
anselige Begravelser i disse Kapeller. Af alle Begravelsessteder i den nye F rue
K irke synes det Holsteinske at have væ ret det mest bemærkelsesværdige.
Desværre kan vor Viden om G ravskrifter fra 18. Aarhund iede lang tfia staa
Maal med, hvad vi ved om det 17. Aarhundredes. Men hvad der foreligger er
dog tilstrækkelig t for os til a t skønne, a t de i Indhold, i Aand og Tone, ikke hai
fo rand ret sig synderligt op igennem de første T iaar af 18. Aarhundrede. Holdei
man sig — med Forbigaaelse af Gravsten over Gejstlige og Lærde — alene til
G ravskrifter over Politikere og Krigere, er det im idlertid paafaldende, hvor
ledes disses Indhold ændres, saasnart man er naaet noget længere op i Aarhun-
dredet. D e tte kan iagttages i G ravskrifter fra andre Kirker, og det træ der tyd e
ligt frem ogsaa i de faa kend te Indskrifter i Frue K irke fra de tte Tidsrum.
Det er allerede mærkeligt a t se, hvorledes i Johan Georg Holsteins (f 1730)
Sarkofagindskrift det kristelige vender tilbage. Baade paa hans egen og hans to
Hustruers Sarkofager er Indskrifterne, der baade er paa Dansk og Latin , et
Skriftsted. Paa hans er det Pauli andet Brev til Thimotheus, Cap. V, v. 7. »Jeg
haver stridet den gode Striid, fuldkommen Løbet og bevaret Troen, i det øvrige
er Retfærdigheds Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dom
mer, skal give mig paa hin Dag, men ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som
have elsket hans herlige Aabenbarelse.« Derefter følger Afdødes fulde Navn,
Fødsels- og Dødsdag.
Det er ikke b lo t Grev Holsteins og hans Nærmestes velkendte fromme Sind,
der ha r faaet U d tryk i de tre Indskrifter. De er tillige U d tryk for, a t en ny og
dog gammel Tone er i Færd med a t sæ tte ind som Reak tion mod tidligere Slægt
leds overhaandtagende Verdslighed. Man aner Pietismens nære Gennembrud og
Sejr. Men ogsaa en anden Tone skulde sna rt klinge med i Tidens G ravindskrifter
— omend den først slaar rigtig igennem op i Midten af 18de Aarh. Det er den