102 / 160
102
skulde have sit eget Navn og sin egen Inskription. Den største — Afløser af den
tidligere »Kongens Klokke« — der først blev støb t 1/47, fik det gamle Navn og
prydedes med det kongelige Vaaben. Indskriften b e re tte r — efter a t Klokkens
bevægede og berømmelige Historie først er skildret
, hvorledes den »med
den Stormægtigste og allernaadigste Konges, Christian den Siettes store Gav
mildhed og Gudelige Forsorg, tilligemed denne Hoved-Kirkes og Taarnets
prægtige Bygning, end meget ypperligere og en tredie Del større af nye støb t
og given til K irkens Hø jtid- og Storm-Klokke, med 5 andre m indre Klokker.
Gud give den Lykke og Beskiermelse til sin Kirkes bestandige Bi ug! Kongens
Klokke er m it Navn, Gud til Æ re og Fo lket til Gavn. S tøb t Anno 1747, i den
Stormægtigste Monark, Kong Friederich den Fem tes første gloivæ ldigste Re-
gierings-Aar.« Klokken havde den enorme Vægt af om tren t 35 Skippund. —
For a t passe B randklokken og klem te i Tilfælde af Ildebrand, ho ld t stadig 4
Vægtere til paa Taarnet.
De tre andre Klokker hed: Søndags-, Vagt- og Bedeklokke.
Paa Søndagsklokken stod: Aar 1746 gav den Gudfrygtige og Allernaadigste
Konge, Christian den Siette, mig som anden Klokke, af nye støb t, med fem
andre, til a t samle Fo lket til Gudstjenesten udi den efter Byens B rand af nye
opbygte F rue Kirke, kaldet Søndags-Klokke.
Paa Vagtklokken: Denne tredie Klokke, som med fem andre er ved den store
Monark, Kong Christian den Siettes, landsfaderlige Forsorg og Godhed Aar
1746 af nye støb t, er givet denne Byens Hoved-Kirke, som af Jom fru Marie for
dum er ka lde t F rue Kirke, til en Vagtklokke. (Det va r K lem ten med denne
Klokke, der angav, naar Stadens Po rte skulde lukkes). Paa den lille Bedeklokke
stod : Af sex Klokker, som ved den Fromme og Allernaadigste Konges, Chri
stian den Siettes, christelige Omhue for Guds K irke ere af nye støb te og Aar
1746 skiænkede til Guds Tjeneste og denne Hoved-Kirkes Prydelse, er denne
Middags Bede-Klokke den Fierde, kaldet Tolv-Klokken.
Paa hver af de 4 K lokker stod angivet Navnet paa Støberen, G jetmester, K ap
ta jn Ho ltzm ann : Me fecit Johann Bartho ld Holtzmann. Hafniæ. Soli Deo
G lo r ia Gud alene Æ ren. D e tte sidste Udraab er næsten det eneste, der paa
disse Domkirkeklokker fra Midten af 18. Aarh. giver en Mindelse om tidligere
Tiders fromme Indskrifter. Resten er mest Verdslighed og Forfængelighed.
Aar 1769 blev alle tre om støbte og fik nye Indskrifter af ren h istorisk Art.
A rbejdet udførtes af K lokkestøber Troschel. Alle tre K lokker meddelte: Me
fecit Michael Carl Troschel, Konigl. Hof-Glochengieszer in Copenhagen. Ogsaa
her sluttedes med e t: Soli Deo Gloria.
Endelig va r det lykkedes Vor F rue K irke 1747 a t faa et Sangværk — et
Klokkespil,
efter a t Forsøget va r glippet første Gang i 17. Aarhundrede.
Christian VI skænkede K irken de tte »skønne fuldkomne og vellydende K lokke
spil« (Thura) — det eneste i Byen og efter den v id t berejste og musikalske Hol
bergs Sigende »et af de fuldkomneste i Europa;« men dets Toner generede ham