VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

buemo tivet b en y tte t i det egentlige »Tavle<,parti over Underbygningen med

selve A lterbordet.

Selve A ltertav len va r et Maleri, forestillende Hyrdernes Tilbedelse, og skyld

es — som 1hu ra ud trykke r det — »en god Mester af vore Tider.« Kunstneren

va r den ellers re t ukend te H. (eller P.) Tanke. Til hver Side mellem Søjlerne

stod lo Figurer i Legemsstørrelse: Maria og Johannes - og øverst, over Top

stykk e t med Kongens Navneskjold, svævede den opstandne Christus op gen-

nem Skyer, omringet af Genier.

Om Chris« Fødsel og Chris« Opstandelse — Julen og Paasken — handler

denne A ltertavle.

Som saa ofte i Baroktidens dekorative Værker af denne Art, føler man ogsaa

her i Opbygningen, a t Bevægelsen opad stadig søges standset af vand re tte De

linger, men aldrig med Held. I dette senbarokke Værk er Højdebevægelsen

endda overmaade sejrrig, h ju lpet frem af elastisk svungne Linier i de øvre P a r

tier og fo rtsa t i den hastig t opadstigende Figur allerøverst. Men ogsaa en anden

og ligesaa hyppig Kon trastv irkn ing gør sig gældende her — det er Modsætnings

forholdet mellem Frem- og Tilbage; denne Altertavle arbejder ogsaa med

Dybdevirkning. M id tpartiet skyder sig fremefter, medens Sidepartierne svinger

tilbage i Rumm et — forøvrigt ganske som i Vestportalen.

Det kunde se ud, som om man ved Branden 1728 end ikke naaede a t faa

reddet

Kirkens hellige Kar;

helt nye m aa tte anskaffes — de beny ttes forøvrig

den Dag i Dag — og bestod af en Sølvkande, indvendig forgyldt, fra 1736, en

Oblatæske fra 1737 i Sølv, ligeledes forgyldt indvendig og med et Crucifix paa

Laaget, en Sølvkalk fra 1737, forgyldt ind- og udvendig og Patene, ligeledes

forgyldt inden og uden.

Ogsaa andet Alterrede m aa tte tilvejebringes.

Frue K irke gemmer endnu to

Bispekaaber

fra 18. Aarh. Den ene, i Guldbro

kade med Rococcoornamenter paa hvid Silkegrund, kan muligvis være fra Fre

derik V’s Salvning 1747. Den anden — Sølvbrokade med Rococcomønster__

kan være fra samme Tid.

Prædikestolen

ligeledes af Ehbisch og Hohlfelt var opstillet i Midtskibets ven

stre Side, ved tredie Pille fra Vest. Den var ejendommelig i sin Idé, rig i sin

Udførelse og ogsaa den kunde særdeles vel være tæ nk t i Marmor, th i a tte r

her vidnede Marmoreringen af Træværket og hvidmalede Figurer om, a t man

havde fo re trukke t a t se den udført i Sten (Afb. 32).

I selve Grundmotivet, Trappe bag en Pille, førende op til en flerkantet, hø jt

siddende »Stol« med skaalformet Underdel, og med Lydhimmel over det Hele

er der i og for sig in te t Nyt. Men den Tanke, a t lade «Stolens« Underdel for

neden forløbe i et g røn tm alet Palmetræ — vel sagtens tæ nk t som »Livets Træ,«

er ganske smagløs, selvom Træet selvfølgelig hjalp med til a t bære Stolen. For

øvrigt m inder Frue Kirkes Prædikestol stæ rk t om den om trent samtidige i

Reformert Kirke.