100
F rod ig t og sirligt va r baade Stol og Lydhimmel behand let. Udfor de 4 af Sto
lens 5 svungne og buede Sider sad Evangelistfigurer under elegante Festons og
den festonsklædte Lydhimmel ba r — med Enevoldsherrens Krone og Symboler
i Midten — tre allegoriske Figurer, forestillende, saav id t man kan skønne,
øverst Troen og til Siderne Dag og N a t eller Aften og Morgen.
Ved Prædikestolen va r anb rag t en tre a rm e t Messinglampet, hvorpaa vai
indg raveret e t Vers: Hvad Ilden haver fo rtæ ret, haver Gud igen beskæret, og
A arstallet 1738.
Det viste sig imidlertid, da Prædikestolen vel va r stillet op, at man kun
vanskeligt kunde høre, hvad der blev ta lt fra den. De akustiske Forhold va r
yde rst slette, man prøvede sig frem med m idlertidige Prædikestole flere Steder
og experimenterede længe, men a lt va r forgæves og til Slut lod man Præd ike
stolen blive, hvor den var. Men kunde ingen andre høre — Kongefamilien
skulde i al Fald kunne følge Prædikenen, og Kirkens P ræ ster fik Ordre til, a t
»de altid i deres Prædiken skulde sig vende m id t til Hs. Majestæ ts hgeoverfor
værende Stol.«
Selvsagt fik K irken ogsaa sine nødvendige
Stole
med Billedskærerarbejde,
ud fø rt af E rik Warenheim . Men hvad der vistnok i Virkeligheden — men ikke
paa det her gengivne Billede — maa have præget de tte K irkeindre stæ rk t var
Pulpiturerne.
De høje Sideskibe var — som i alle Baroktidens K irker af denne
Type — saaledes ogsaa i Frue Kirke, netop bestem t til a t udny tte s til Menig
hedspulpiturer. Skraas overfor Prædikestolen va r Kongestolen, herlig p rydet
med Silketapeter og Galioner. B illedskærerarbejdet her va r udfø rt af Ehbisch.
De her nævnte Mænd ha r næppe selv leveret Tegninger. I Ehbisch K o n trak t
om A rbejdet paa Kongens Stol lover han a t følge »den Tegning, som mig i
Kommissionen er forevist.« Man aner, a t de to Kunstnere ha r arbe jdet efter
Udkast af Hausser.
Om
Orgelet
va r der bleven s lu tte t K on trak t allerede 1733 med Orgelbyggeren
Lam bert Daniel Kastens. Det anbragtes nederst i K irken og va r forøvrigt noget
af det første af det nye Udstyr, K irken fik. Orgelet skal have h a ft smukke og
rene Toner, men kunde ikke i Størrelse maale sig med det, K irken havde m istet
1728-
Af andre Ting til N y tte og P ryd , der kom til i Aarenes Løb, va r de tre
Lyse
kroner,
der hang i M idtskibet, alle skænkede af P rivate. Den største
med 30
Arme
en Gave fra Tobaksspinder Niels Christensen Tromp. De to andre
skyldtes ogsaa Borgerfolk — Slagter Rasmus Jensens Enke, Karen Hansen
(1738) og Brygger Anders Munchs Enke. — To
Messingarme
va r skænkede
Kirken af Brændevinsbrænder Niels Berthelsens Enke og opsat i Koret.
Ingen af det store Taarns
Klokker,
ej heller af Korspirets, overlevede B ran
den og der m aa tte støbes helt nye. Kongen, der følte sig i saa høj Grad forpligtet
overfor Vor Frue Kirke, skænkede den efter Thuras Beretning 6 K lokker —