Previous Page  100 / 160 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 100 / 160 Next Page
Page Background

100

F rod ig t og sirligt va r baade Stol og Lydhimmel behand let. Udfor de 4 af Sto­

lens 5 svungne og buede Sider sad Evangelistfigurer under elegante Festons og

den festonsklædte Lydhimmel ba r — med Enevoldsherrens Krone og Symboler

i Midten — tre allegoriske Figurer, forestillende, saav id t man kan skønne,

øverst Troen og til Siderne Dag og N a t eller Aften og Morgen.

Ved Prædikestolen va r anb rag t en tre a rm e t Messinglampet, hvorpaa vai

indg raveret e t Vers: Hvad Ilden haver fo rtæ ret, haver Gud igen beskæret, og

A arstallet 1738.

Det viste sig imidlertid, da Prædikestolen vel va r stillet op, at man kun

vanskeligt kunde høre, hvad der blev ta lt fra den. De akustiske Forhold va r

yde rst slette, man prøvede sig frem med m idlertidige Prædikestole flere Steder

og experimenterede længe, men a lt va r forgæves og til Slut lod man Præd ike­

stolen blive, hvor den var. Men kunde ingen andre høre — Kongefamilien

skulde i al Fald kunne følge Prædikenen, og Kirkens P ræ ster fik Ordre til, a t

»de altid i deres Prædiken skulde sig vende m id t til Hs. Majestæ ts hgeoverfor

værende Stol.«

Selvsagt fik K irken ogsaa sine nødvendige

Stole

med Billedskærerarbejde,

ud fø rt af E rik Warenheim . Men hvad der vistnok i Virkeligheden — men ikke

paa det her gengivne Billede — maa have præget de tte K irkeindre stæ rk t var

Pulpiturerne.

De høje Sideskibe var — som i alle Baroktidens K irker af denne

Type — saaledes ogsaa i Frue Kirke, netop bestem t til a t udny tte s til Menig­

hedspulpiturer. Skraas overfor Prædikestolen va r Kongestolen, herlig p rydet

med Silketapeter og Galioner. B illedskærerarbejdet her va r udfø rt af Ehbisch.

De her nævnte Mænd ha r næppe selv leveret Tegninger. I Ehbisch K o n trak t

om A rbejdet paa Kongens Stol lover han a t følge »den Tegning, som mig i

Kommissionen er forevist.« Man aner, a t de to Kunstnere ha r arbe jdet efter

Udkast af Hausser.

Om

Orgelet

va r der bleven s lu tte t K on trak t allerede 1733 med Orgelbyggeren

Lam bert Daniel Kastens. Det anbragtes nederst i K irken og va r forøvrigt noget

af det første af det nye Udstyr, K irken fik. Orgelet skal have h a ft smukke og

rene Toner, men kunde ikke i Størrelse maale sig med det, K irken havde m istet

1728-

Af andre Ting til N y tte og P ryd , der kom til i Aarenes Løb, va r de tre

Lyse­

kroner,

der hang i M idtskibet, alle skænkede af P rivate. Den største

med 30

Arme

en Gave fra Tobaksspinder Niels Christensen Tromp. De to andre

skyldtes ogsaa Borgerfolk — Slagter Rasmus Jensens Enke, Karen Hansen

(1738) og Brygger Anders Munchs Enke. — To

Messingarme

va r skænkede

Kirken af Brændevinsbrænder Niels Berthelsens Enke og opsat i Koret.

Ingen af det store Taarns

Klokker,

ej heller af Korspirets, overlevede B ran ­

den og der m aa tte støbes helt nye. Kongen, der følte sig i saa høj Grad forpligtet

overfor Vor Frue Kirke, skænkede den efter Thuras Beretning 6 K lokker —