VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

med Nød og Næppe slap fra dem. Tilsidst da han va r kommen under Fo r

mynderskab af det Offentlige, forbedrede han sig dog, blev flittig og paapasse-

lig og skilte sig til Slut med Honnør fra sit Arbejde.

Da F rue Kirke, med røde Mure, med sortglasserede Sten paa det store Tag og

Kobber paa de lavere, endelig stod færdig efter Branden, va r den i det Ydre

næppe helt tiltalende, forsaav id t som den savnede stilistisk Helhed. Tagm ateria

lets Forskellighed betød mindre, men det gotisk formede Kor og den øvrige K ir

kes h a lv t barokke Tilsnit maa have v irket uharmonisk. Om det mærkelige Fo r

hold mellem T aa rn og Spir er allerede ta lt. Det brede, høje Skib over Kapeller

nes lovlig lave Rækker og det spinkle Spir ha r næppe heller v irket helt heldigt.

Men Kirkens Dimensioner i Bredde og Højde ha r allerede udefra givet den

noget særegent (Afb. 29). I sine tre prægtige Po rta le r af Bremersten, en Vest

portal i Taarnet, en Nord- og en Sydportal — v istnok alle udførte af den dyg

tige Didrik Gercken — ha r den ha ft skønne ydre Prydelser. Vestportalen (Afb.

30), der v a r Hovedindgangen, va r et meget rigt Arbejde, — efter Tidens Ideal

med A rch itek tu rmo tiver og Skulpturer i nøje Forening — bygget op over

T rium fbuemo tivet og p rydet med Sidestatuer, forestillende den gamle og den

nye Pag t, en Billedtale, hvis Indhold gik lang t tilbage i Tiden til Middelalde

rens Fremstilling af Synagoge og Kirke. Portalen v a r delvis forgyldt.

Indvendig ha r K irken v irket smukkest, omend ogsaa her et v ist Misforhold

kan have g jo rt sig gældende mellem det stærke differentierede gotiske K o rpa rti

og Skibet, der va r en enkelt, let overskueligt Kirkehal, bred og h ø j; men hele

det mægtige K irkerum maa have været festligt, med de hv id tede Mure og strøm

mende Lys gennem store Vinduer. Storladen va r denne F rue Kirkes Indre og

selve Skibet ha r væ ret den største K irkehal i Danmark, med skønne perspek

tiviske Virkninger, baade naar man saa op igennem M idtskibet, og naar

man fra Sideskibene saa ind gennem K irkerummet, ind mellem de høje, ranke

Piller. Ganske v ist v a r de overdrevent smækre, o ttekan tede Piller i Kreysigs

Tegning bleven afløst af solidere, men dog slanke firkan tede Piller, ogsaa af tos-

kansk Orden, men de ha r ikke kunnet svække det Ind tryk af Lethed og Plads-

rigelighed, det va r Bygmesterens Hensigt a t fremkalde. Mest ha r den nye Frue

Kirkes Indre m indet om Helligaands-Kirkens — kun a t Rumm et her er saa

meget m indre i Dimensioner! (Afb. 24).

I Tiden til 1807 skete ingen nævneværdige Ændringer i selve K irkebygningen;

der er kun Tale om almindelige Vedligeholdelsesarbejder. Men disse v a r til Gen

gæld for Spiret af meget om fattende og besværlig A rt og er udførligt skildrede

af Fr. L. Levy i hans lille Skrift: Bidrag til Frue Kirkes Spirs H istorie efter

1728. En enkelt Episode af Spirets Jammersm inde ha r dog særlig Interesse —

Thuras Reparation i 1750’erne. 1753 ud taler han overfor Kancelliet, a t »omend

alle mulige Ting blev anvend t til Tækningens Tæ thed paa de tte Spir, og det