40 / 241
35
dermed, havde jeg imidlertid tab t Interessen der
for, og da han var færdig, men adskilligt mis
hagede mig deri, som han ikke vilde forandre,
blev det Hele liggende, og jeg brød mig ikke
videre derom.
Hertil kom, at i Begyndelsen af A aret 1801
en lidenskabelig fattet Plan for mit Livs Lykke
uventet var slaaet fejl, og at det havde styrtet
mig i den sorteste Melancholie og gjort mig lige
gyldig for Alt.
Jeg var kjed af Kun sten , mig
selv og det hele Liv, fortsatte ganske mechanisk
mine Forretninger for a t erhverve Brødet, og førte
i bogstaveligst Betydning et reent Planteliv. F ø rs t
efter flere Aars Forløb arbejdede jeg mig igjen
noget i Vejret, og componerede 1804 paa Nageli’s
Opfordring for »Repert. des Clavicinistes« 4 Allegri
di bravura, der findes i 16de Hefte, men paa
mange Maader forvanskede ved Stikfejl og egen-
raadige F o ra nd rin g e r* ); men til nyt Liv vaagnede
jeg dog først i Fo ra aret 1807 ved Opførelsen af
M o z a r t ’ s »Don Juan«. Jeg vidste ikke, hvad
der foregik med mig. A f P a rtitu ret og Claveer-
udtoget kunde jeg næsten hele Operaen udenad;
men denne Virkning overgik endnu langt min F o r
ventning. Ved Gjenfærdscenen blev jeg rystet til
inderste Marv, men Rystn ingen var velgjørende
*) Disse Urigtigheder, som W. omtaler, ere rettede i en senere
Udgave.
3*