36 / 241
31
daglig, undertiden endogsaa 2 —3 Gange, og spillede
da hele Timer for ham, meest Compositioner af
S eb. B a c h , hvis inderligste Beundrer han var,
— eller ogsaa phantaserede jeg for ham.
Naar
der i disse Phantasier forekom et Thema, som
særdeles behagede ham, gjorde han mig opmærk
som derpaa og opmuntrede mig til at gjøre et
Stykke deraf. Flere af mine Claveerstykker ere
paa den Maade bievne til. Uden egentlig at være
eller ville være Musiker, ja uden engang at kunne
spille et Instrument med synderlig Færdighed, b e
sad han, som dengang i Særdeleshed kun var hen
given til Theorie, Critik, eller Speculation, sjelden
samlede musikalske Kundskaber, og havde den
meest levende Sands for alt Skjønt i Kunsten.
S c h u l z havde sjelden Taalmodighed til at gjennem-
gaae mine Compositioner detailleret med mig og
sigte Avnerne fra Hveden.
Han fældede, især
mod Slutningen af mit Ophold i hans Huus, sæd
vanlig kun en Dom i Almindelighed, og tidt, især
naar Sygelighed eller andre Ting satte ham i ondt
Lune, forkastede han et heelt Stykke, fordi et
enkelt Pa rti deraf ikke var ham tilpas. Da søgte
og fandt jeg Trøst hos min Ven G r ø n l a n d , dei
med den fineste Critik gjennemgik mine Compo
sitioner, og nøje og grundigt detaillerede baade
det Gode og Slette deri. Den Maade, hvorpaa
jeg vilde forbedre det, efterat jeg, tilskyndet af
ham, havde ma attet yttre eller antyde, hvad jeg