WeysesBiographie

Dækket og befandt mig den øvrige Tid af Rejsen

fortræffeligt.

Om Fredagen kom jeg til Kjøbenhavn, og lod

mig strax føre til Professor A d l e r , nuværende

Generalsuperintendant, en Søn af min Skriftefader

i Altona. Han modtog mig meget venlig og sagde

mig, at ban havde bestilt et Logie til mig i de

»Tre Hjorter« paa Vestergad e, hvor jeg strax

begav mig hen. Om Søndagen afleverede jeg mine

Recommendationsbreve og blev meget vel modtagen

overalt. A f let forklarlige Grunde kan jeg ikke give

nogen udførlig Beretning om de første Dage her,

men maa nøjes med ko rt og summarisk at berøre

det Væsentligste.

A f G r ø n l a n d , der strax satte mit Talent paa

Prøve, blev jeg samme Dag ført hen i et Selskab,

hvor jeg om Middagen var anmeldt af ham, og

hvor jeg skulde træffe S c h u l z . Da vi kom, var

S c h u l z endnu ikke der, og jeg lod mig imidler

tid høre for Værten. Kort efter kom S c h u l z .

»Er De Hr. Weyse?«

»Ja«! »Spiller De Sager

af S e b a s t i a n B a c h ? «

»Ja!«

»Kan De spille

den Fuga?« Han opgav mig Themaet, jeg kjendte

den, kunde den udenad og spillede den for ham.

»Det er godt!« sagde han, forlod Cabinettet og

satte sig, uden videre at bekymre sig om mig,

ved et Spillebord i Salen. Denne Modtagelse sva

rede ikke til min Forventning. Jeg havde forbe-

redet mig paa idetmindste at spille en heel Time