27 / 241
at være flittig i mit Kald — jeg afskrev en P o s t
dag 28 Breve — , var han dog ikke tilfreds med
mig, og efter 8 Dage var hele den Herlighed til
Ende. Enten han nu mærkede, at jeg kun havde
liden Ly st til Handelen, eller han var bange for,
at jeg for mine dengang meget svage og inflam-
merede Øjne — en Følge af de ondartede Kopper
— ikke kunde holde den megen Skriven ud; nok,
han erklærede min Fader, han kunde ikke bruge
mig. Nu henlevede jeg nogle meget kummerfulde
Dage i min Faders Hus, da han gjorde mig de
meest levende- Bebrejdelser, i den Tanke, at jeg
havde ladet mig mærke med min Ulyst til H an
delsfaget.
I denne Kvide blev jeg en Dag buden til
G a e h l e r s og fandt hos ham Professor C a r l
F r i e d r i c h C r a m e r , hvem U n z e r havde fortalt
saa Meget om mit musikalske Anlæg, at han b e
sluttede a t høre mig engang spille. Mit Spil be
hagede ham meget, han undredes over mit kraftige
Anslag og min Færdighed og erklærede: jeg maatte
endelig blive Musicus og lære Compositionen, og
den bedste Lærer for mig var hans Ven, Capel-
mester S c h u l z i Kjøbenhavn. Jeg skulde altsaa
om 8— 14 Dage til ham i Kiel, da vilde han be
fordre mig videre og anbefale mig paa det Bedste
til S c h u l z .
Fuld af glad Haab melder jeg min
Stedfader det og fik hans Samtykke til Rejsen.
Fjorten Dage efter, henimod Enden af Oktober,
22