26 / 241
21
bittreste Taarer.
Fo r at faae mig fra Musiken,
lukkede de endog mit Claveer til, og jeg maatte
ikke engang spille hos min Bedstefader.
Dette
Forbud varede imidlertid ikke længe. Min Moders
gode Hjerte blev snart rørt ved min Bedrøvelse
og bevæget til Eftergivenhed.
Min Bedstefader
gjorde ogsaa Sit, forsøgte paa at bevæge B a c h
til at give mig Undervisning i Compositionen og
bragte mig engang til Hamborg til ham i en Kirke,
hvor han ju st holdt Prøve.
Men han tog meget
koldt imod os, tog liden eller slet ingen Notitse
af mig, og jeg saae ham aldrig siden.
Efter at dette mit eneste Haab var slaaet fejl,
blev der nu ingen anden Udsigt tilovers tor mig
end den mig forhadte Handelsstand; at studere
havde jeg ingen Penge til, og jeg saae med Frygt
og Bæven min Confirmationsdag imøde.
I denne
Tid indtræffer den i »Janus« omtalte tidlige Op-
staaen, da jeg om Dagen ikke havde nogen Tid
at spille.
Ved Paasketider 1789 blev jeg confir-
m e re t; i Juli samme Aar døde min Moder, og nu
maatte jeg endelig bide i det sure Æble og be
slutte mig til at blive Kjøbmand. «Men Du gjør
det dog gjerne?« sagde min Stedfader, da jeg
meldte ham min Beslutning. »Ret g je rn e!« svarede
jeg sukkende og løb op paa Loftet for at kunne
græde ud i Eenrum.
1 September skaffede min
Fader mig en Plads paa Kjøbmand O t t o M a t -
t h i e s e n s Contoir. Endskjøndt jeg bildte mig ind