WeysesBiographie

vandet, der løb ned fra Taget, samledes for der

med at vande Haveplanterne, idet jeg, ved Hjælp

af en Pibestilk, jeg stak i Potten, søgte at danne

et Springvand, hvad dog aldrig ret vilde lykkes

m ig ; ligeledes forede jeg de store Eddeikoppei

med Fluer og Sommerfugle.

Meget sjelden kom jeg ud at spadseie med

min Bedstefader eller mine Forældre, og endnu

sjeldnere gjorde jeg en F y s tto u r; en eneste Gang

gjorde jeg en lille Rejse over Elben til en Skov

rider nogle Miil fra Stade, hvor vi tilbragte 8 Dage,

og mit Spil blev meget beundret af den derværende

Amtmand. P a a denne Rejse var jeg som i Him

melen og kunde endnu længe dereftei ikke tænke

paa den uden Taarer. Det sidste Pa r Aar, jeg op

holdt mig i Altona, fik jeg dog mere Frihed og turde

tiere gaae ud at spadsere med mine yngre Brødre.

Omtrent i mit ellevte eller tolvte A ar com-

ponerede jeg mit første Stykke, en Vise, hvorpaa

snart fulgte endnu nogle flere, der fandt meget

Bifald.

E t eller halvandet Aar senere compone-

rede jeg to Claveersonater med Violin og Violoncel,

hvoraf jeg kun erindrer det, at jeg gjorde mig megen

Umage ved at sætte ret obligat for Violoncellen,

da det mishagede mig, at dette Instrument i de

Sonater, jeg kjendte, for det Meste kun gik uni

sono med Claveerbassen.

Anledningen til denne

Composition gav min Morbroder, der spillede Vio

loncel, havde conditioneret som Husmusicus hos

2 *