WeysesBiographie

a t takke. Ved de evindelige Lovtaler og Smige-

rier af Folk, for hvem jeg lod mig høre, og ved

min Bedstefaders til Sværmerie grændsende E n th u -

siasme var jeg bleven temmelig forfængelig og holdt

mig virkelig for et overordentligt Lys i Musiken,

med hvem F a a eller Ingen kunde sammenlignes;

især gjorde jeg mig meget til af at kunne spille Alt,

hvad der blev forelagt mig, i hurtigste Tempo fra

Bladet. Da G a e h l e r imidlertid forelagde mig et

Præludium af J. S. B a c h , vilde det, for første

Gang i lang Tid, aldeles ikke gaae med denne

Spillen fra Bladet, hvorover jeg blev ikke lidet

frapperet.

Nu gjorde G a e h l e r mig opmærksom

paa det Upræcise i mit Spil, og gav mig J. S.

B a c h s Værk hjem med til videre Øvelse. V a n

skeligheden ansporede mig, og hvorvel jeg ikke

fandt megen Fornøjelse i dette mig ubekjendte

Genre, øvede jeg mig dog flittig og var snart istand

til a t forespille G a e h l e r adskillige Stykker af

J. S. B a c h til hans Tilfredshed og temmelig kor-

rect.

Nu laante G a e h l e r mig siden af sin rige

Skat af Musikalier Alt, hvad jeg fik Ly st til.

Som en Discipel af den Hamborger B a c h var han

en inderlig Beundrer af denne store Mand, ejede

alle hans Værker og den største Deel af J . S.

B a c h s Værker i Manuskript.

C. Ph. E. B a c h

besøgte ham ofte og spillede for ham og en liden

Kreds af udvalgte Venner. Jeg har desværre al

drig hørt B a c h spille. Da jeg blev bekj endt med