14 / 241
9
tillige Chordrenge. De høje Festdage maatte han
opføre Musik i K irk en , hvorved Organisten og
Stadsmusikanterne vare anviste ham til Understøt
telse. For Compositioner og Sangere maatte han selv
sørge. I tidligere Dage havde han sunget mangen
Musik ganske ene.
Chorene udelodes, Recitati
verne og Arierne sang han snart som Bassist eller
Tenorist, snart som Discantist igjennem Fistelen.
Senere blev jeg og min yngre Broder, J o h a n
F r i e d r i c h , hans store Støtter, og ved Hjælp at
et P a r Dilettanter bragte vi endog et Chor istand.
Musikstykkerne vare fordetmeste af T e l em an n ,
sjelden kom engang et af H om i l i u s eller R o l l e
tilsyne.
De accompagnerende Musici vare: flere
Violinister, en Bratschist, en gammel Mand, der
snart blæste Fløjte, snart Oboe, — to Trompeter, en
Pauker, og Organisten.
En eneste Gang har jeg
oplevet, at en Violoncellist assisterede; til Contra-
bassister bragte vi det aldrig; Orgelet maatte le
vere Bassen.
Hos denne min Bedstefader tilbragte jeg det
Meste af Dagen indtil 1789, og da de første V a n
skeligheder med at læse Noder og træffe vare over-
staaede, fandt jeg saa megen Smag i at spille paa
Claveer, a t jeg anvendte enhver Fritime paa at
øve mig, og ved min Hurtighed til at lære de mig
foreskrevne H aan d sty k k er:
Menuetter, Murkier,
Marscher o. s. v., gjorde jeg ham undertiden or
dentlig utaalmodig.
Selv besad han ikke megen