9 / 241
4
Kunstner ikke undvære, ligesaalidt som man har
Ret til at bebreide ham, at han med Fo ragt til
bageviser uretfærdig Behandling, enten den frem
træder som ubillig Kritik eller personlig Optræden
imod ham.
Hvad forresten den Mand angaaer,
som jeg her har for Øje, veed jeg ikke, at han,
hvor ofte han end kunde have havt Grund dertil, paa
en særdeles fremtrædende og meer end tilbørlig
streng Maade satte sig til Modværge.
E t ondt
Lune i Forbindelse med Upasselighed kunde un
dertiden forlede ham til en ubillig Yttring, som
det siden viste sig, at han ikke havde meent noget
med. Ellers var Godmodighed og Barnlighed hans
sande Væsen.
Skjøndt W . udenfor sit Fædreland oftere er
bleven paaskjønnet og hæderlig omtalt, navnlig i
Tydskland, har det dog ikke været med nogen
stadig Opmærksomhed for hans Fortjenester som
Tonekunstner.
Allerede i den første Aargang af
i) Allgemeine musikalische Zeitung« (1799), der r e
digeredes af den bekjendte F r . R o c h l i t z , er han
saaledes omtalt: »Han er ustridig en af de første
Claveerspillere, der existerer, og forener i sine
Phantasier S eb. B a c h s Kunst med M o z a r t s
uudtømmelige Genie.
Skulde det lykkes ham at
blive den Sidste liig med Hensyn -til Smag, saa
bliver der intet Mere for Kunsten at opnaae. A f
hans mesterlige Compositioner er her kun udkom
men en Samling af Sonater.«
Ved et mere ud