7 / 241
2
i »Folkekalender for Danmark«, som jeg imødegik
for et P a r A a r siden*). N aar »Sovedrikken«, som
foran a n fø rt, er bleven betrag tet som f o r æ l d e t ,
skal jeg blot bemærke, at medens den forgangne Tids
store Musikere have bidraget til Kunstens F rem
gang, ikke blot ved de i æstethisk Henseende
brudte nye Veje, men ogsaa ved Anvendelsen af de
i reen technisk Henseende bestandig forbedrede In
strumenter, da er det, at den indsigtsfulde Iagttager
maa kunne see, hvad Hver især har bidraget baade i
reen æstethisk og i technisk Henseende til Kunstens
Fremme, og hvad der hos Hver især bærer P ræget af
Ejendommelighed ogUforgjængelighed; og af Sligt vil
han vist hos Weyse kunne finde Meget. En egen Be
dømmelse af W . er den, at han ikke forstod at in stru
mentere. Der er dem, der kunne instrumentere, men
ikke componere. M e l o d i e n svarer til Tegningen i
et Maleri ; H a r m o n i e n o g l n s t r u m e n t a t i o n e n
til Coloriten. Saaledes har man oftere hørt tale om
en fejlfuld Tegning i Forbindelse med en god Colorit.
Denne bør hverken være rigere eller fattigere end
Tegningen fordrer til sin klare Fremtræden. F ia t ap -
plicatio! Men denne brillerende Anvendelse af In stru
menterne, eller denne Laden spille Solo snart af et,
snart af et andet Instrument er ofte fattige Compo-
nisters Udflugt. Hermed skal ikke være sagt, at en
smagfuld Componist ikke skulde vide atg jø re Saadan t
*) s. Berlingske Tidende f. 4de og 5te Marts 1873.