8 / 241
3
paa rette Sted og med kunstnerisk Virkning; og
derpaa have vi nærliggende Exempler. —
En Sætning, som fra min Skoletid har fæstet
sig uudslettelig i min Erindring, ju st ved det ube
hagelige Ind tryk , den gjorde paa mig, er denne:
»Store Mænd ere ikke altid gode. Det er en be
drøvelig Sandhed; men hvo kan nægte den?« Det
er Begyndelsen af en Tale, som findes i Rahbeks
»Danske Læsebog«, der blev brugt i Frederiksborg
lærde Skole ved Disciplenes Declamationsøvelser.
Jeg havde en Tilbøielighed til med Kjærlighed og
Taknemmelighed at hengive mig til de Mænd, hvis
Tale, Sang eller Digt gjorde dybt Indtryk p aa mig,
og jeg kunde i min Uerfarenhed saaledes ikke troe
det muligt, at virkelig aandig Begavelse ikke skulde
være forbunden med Hjertets Godhed.
Saaledes
levede jeg i Forestillingen om, at Oehlenschlager,
Weyse og Schulz maatte være de ædleste Menne
sker.
Da jeg som ung Student var saa lykkelig
a t gjøre de to første Mænds personlige Bekjendt-
skab, bestyrkedes jeg i denne min Tro, og ikke
mindre ved hvad jeg lærte at kjende af og hørte
om Schulz. Jeg haaber at den følgende Skildring
af W . ’s Liv skal retfærdiggjøre denne min Tro
paa hans ædle Characteer.
Denne store Musiker'
var tillige fri for den smaalige Forfængelighed,
som kan findes hos andre af hans Kunstfæller.
En vis Overbeviisning om eller beskeden, stilfærdig
Tro paa de ham skjænkede Evner, kan den sande
1*