6 / 241
J tlv o r mangen dygtig Kunstner har ikke hen-
levet sit Liv i Skyggen, medens en anden, ikke mere
begavet, h ar været stillet i Lykkens Solskin? Den
sidste bliver berømt og kaldes stor, den første er
ligesaa stor, men bliver ikke berømt. Og maaskee
har Berømmelse gjort flere Kunstnere store, end S to r
hed h ar gjort dem berømte. Den store Kunstner,
af hvis Liv og Virken jeg her vil stræb.e a t give en
Skildring, havde visselig et anseet Navn i sit Fæd re
land; at der efter hans Død har viist sig Ligegyldig
hed for ham,- vil ikke undre Den, der kjender noget
til de musikalske Forhold. Omtalen af hans geniale
Composition »Sovedrikken« som f o r æ l d e t er saa-
ledes en ikke gammel Udtalelse. En saadan Opfat
telse maatte lede til at betragte Ba ch s, Handels,
Haynds, Mozarts Værker som forældede i samme
Fo rstand — om der kan siges at være Forstand i
en saadan Bedømmelse. Det vilde ikke være meget
ufornuftigere, dersom man vilde tale om en forældet
Raphaël. Jeg kunde med Sikkerhed anføre mangen
Yttring som Beviis paa, hvor ligegyldig og uretfærdig
Weyse, hvem vi burde glæde os ved at kunne kalde
v o r , er bleven omtalt. Men jeg vil lade det beroe
ved de Exempler herpaa, der findes i en Biographie
1