20
en adelig Familie og ju s t var kommen hjem, hvor
der nu tidt opførtes Trios.
S c h u l z ’s »Religiøse Oden und Lieder« fandt
stort Bifald hos mine Forældre, og jeg blev heller
ikke træ t al at spille for mig selv adskillige af de
heelt gjennemcomponerede. Herved maa jeg b e
mærke, at mine Forældre, som og min Bedstefader,
vare meget religiøse, og havde fra min Ungdom af
ivrigt holdt mig til religiøse Øvelser. E fter davæ
rende Skik maatte jeg læse højt til og fra Bords;
Morgen- og Aftenbøn maatte aldrig forsømmes.
Hver Søndag Formiddag maatte jeg gaae i Kirke
og siden fortælle mine Forældre Prædikens Ind
hold, enten de havde været der selv eller ikke.
.Snart blev jeg ogsaa selv saa religiøs, a t jeg an -
saae Gud som min kjærligste Fader, og aldrig und
lod at ydmyge mig for ham eller bede ham om
Forladelse, naar jeg troede a t have gjort Noget
imod hans Villie, i Nød og Trængsel at anraabe
om hans Bistand, eller a t takke ham hjerteligt,
naar det gik mig vel.
Da nu endelig den Tid nærmede sig, at jeg
■skulde confirmeres, drev mine Forældre paa mig,
at jeg skulde bestemme mig for en Stand.
Jeg
svarede da bestandig, at jeg vilde være Musicus.
Men derom hed det, at dertil var der ingen Ud
sigt, og jeg gjorde bedst i at blive Kjøbmand.
Men det havde jeg ikke mindste Lyst til, og naar
de tiltalede mig noget alvorligt, fældede jeg de