22 / 241
17
gede paa Claveret.
Men da jeg havde spillet,
roste hun mig dog og var igjen ganske naadig.
F r a Kl. 5 til 7 maatte jeg øve mig i Skjøn-
skrivning, hvori først en offentlig Lærer, senere
min Stedfader selv gav mig Underviisning. A t
regne lærte jeg hjemme af en Privatlærer og bragte
det snart til en temmelig Færdighed deri. Ogsaa
til at tegne havde jeg megen Lyst, men kun lidet
Anlæg. Jeg tegnede nogen Tid Figurer med Rød
kridt, men min Læ rer var sjelden eller aldrig til
freds med mig.
F ran sk vedblev jeg at lære hos
en Sproglærer, der holdt Skole.
Strax efter Kl. 7 blev spiist til Aften, og Kl. 8
maatte Børnene gaae tilsengs. Men mine Forældre
bleve sædvanlig oppe til efter Kl. 10, og min Moder
forelæste da tidt en Roman eller et Skuespil.
Ved saadan Lejlighed var der for mig ikke at
tænke paa nogen Søvn; jeg var lutter Øre og tog
den meest levende
De.eli de Elskendes Skjæbne.
Snart blev jeg saa indtagen for den Slags Læs
ning, at jeg glemte alt Andet derover, ja næsten
Musiken med, og hvor jeg kunde faae fat paa en
Roman eller et Skuespil, skyndte jeg mig i al
Stilhed bort dermed for hemmelig at sluge mit
Fund. Til min store Sorg tik jeg kun een, højst
to Gange om A aret Lov til at gaae paa Comedie.
Men derfor spillede jeg desto oftere selv Comedie
med min yngre Broder Friedrich, deels af Hukom-
‘2