28 / 241
23
s a tte jeg mig, nødtørftig forsynet med Klæder og
Linned, med 15 danske Rigsdaler og en Dukat,
min Bedstefader havde foræret mig, i Lommen,
paa Postvognen og kjørte bort under gjentagne 1 or-
maninger af min Fader, endelig at være sparsom
paa Rejsen, at fortære saa L idt som muligt i V æ r ts
husene og behjælpe mig paa Vejen til Kiel med
det Brød, Smør og Ost, han havde givet mig med,
saalænge det vilde vare.
Tæt indpakket i den gamle med ormstukket
Flonel forede Stoffes Kappe, som min Bedstefader
af et godt Hjerte havde foræret mig, sad jeg nu
der ganske ene paa Postvognen, stum og fordybet
i mig selv, fuld af Forventning om de Ting, ^der
skulde komme. Postillonen lod mig imidlertid ikke
længe have Ro, og udspurgte snart den uerfarne
Yngling om Alt, hvad han vilde vide. Da han
hørte, jeg var Musikus, blev hans Forfængelighed
vakt, og han lod sig med Iver høre paa Po sth o r
net og kaldte mig bestandig siden ved hvert tredie
Ord Hr. Musikant. løvrigt mødte der mig paa hele
Rejsen intet Mærkeligt.
Med min Faders F o r
maning til Sparsomhed i Minde, blev jeg paa
Poststationerne sædvanlig siddende paa Vognen
og ventede taalmodig til friske Heste vare for
spændte, da jeg bildte mig ind, jeg maatte betale
Noget for Opholdet i Værtshuset, om jeg end ikke
fortærede Noget. Men da jeg havde tab t min Ost
(et desto føleligere Tab for mig, da jeg var en